Klimaregnskab 2020

Her på siden kan du læse et resumé af Aarhus Universitets klimaregnskab 2020. Du kan også finde hele rapporten i bjælken øverst til højre. 


Aarhus Universitets klimaregnskab 2020 – resumé

AU’s klimaregnskab for 2020 viser en samlet CO2-udledning på 65.237 tCO2-ækvivalenter. På sammenlignelige parametre udgør dette en reduktion i universitetets CO2-udledning på 44% sammenlignet med 2019. Reduktionen kan høj grad kan tilskrives COVID-19 og pandemiens påvirkning af universitets drift.

Faldet bunder bl.a. i en kraftigt reduceret rejseaktivitet, særligt i forbindelse med den opgjorte CO2-udledning fra flyrejser. I 2018 og 2019 udgjorde flyrejser ca. 40% af de samlede regnskaber mens de i 2020 kun udgjorde 4,5%, når regnskabet vurderes ud fra samme parametre som i 2019, idet antallet af flyrejser er faldet markant.  

Forbruget af el og varme i universitetets bygninger er også faldet i 2020. Men på grund af ændringer i energimixet hos de elselskaber og varmeværker, som AU benytter, kan denne udvikling – særligt for varme – ikke direkte aflæses i CO2-udledningen. Således er udledningen fra varme steget med 42%, mens udledningen fra el er faldet med 24%.


Ny metode til udregning i 2020

Tallene i AU’s klimaregnskaber kan i vid udstrækning sammenlignes fra år til år. Samtidig udvides og tilpasses beregningerne løbende i takt med, at nye data og muligheder for beregninger bliver mulige. Derfor vil der være tilføjelser i dette regnskab, som ikke har været med tidligere år, og derfor ikke kan sammenlignes tilbage i tid.

Sammenligner man regnskabet for 2020 med det for 2019, er dette blevet udvidet, så flere elementer end tidligere er inkluderet inden for scope 3, hvor det har været muligt at udvide omfanget af elementer der inkluderes i regnskabet ved at introducere en ny metode. Med den nye metode kan følgende nu føjes til regnskabet: AU’s indkøb af varer og serviceydelser, dele af AU’s investeringer, hotelophold samt den indirekte udledning forbundet med udvinding og transport af brændstof til transportmidler.

Forskel på udregning i 2019 og 2020

  • Den oprindelige del af klimaregnskabet tager udgangspunkt i en procesbaseret metode, hvor der kobles en specifik emissionsfaktor på en konkret forbrugt enhed (eks. kwt. forbrugt strøm).
  • Den nye del af klimaregnskabet tager udgangspunkt i en forbrugsbaserede metode. Her fokuseres der på, hvor mange penge universitetet har brugt inden for forskellige kategorier, der indgår i universitetets økonomiske regnskab. Det forbrugte beløb inden for en bestemt kategori (eks. IT-hardware) kobles til en relevant emissionsfaktor, der giver en CO2-udledningen inden for kategorien.

Fordelen ved den nye metode, er at man relativt nemt kan få et overblik over sin CO2-udledning inden for områder, hvor det ellers ikke vil være muligt i stor skala. Herved kan AU få et overblik over, hvor universitetet særligt har sin udledning. Ulempen er, at resultaterne ikke er ligeså nøjagtige som dem, der kommer fra den procesbaserede metode. Det betyder, at sammenligninger mellem år bliver mindre nøjagtige end sammenligninger af resultater foretaget med den procesbaserede metode. Det forventes dog, at den forbrugsbaserede metode bliver mere nøjagtig i de kommende år.  

Med introduktionen af den forbrugsbaserede metode fremgår det, at indkøb af varer og tjenesteydelser udgør hhv. 36% og 29% af universitetets samlede CO2-udledning i 2020.


Opmærksomhedspunkter i 2020-regnskabet

  • Biogas: AU anvender i 2020 mere biogas ift. 2019, hvilket ifølge FN’s klimapanel (IPCC) ikke udleder CO2. Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), som har udarbejdet universitetets klimaregnskab, følger nøje med i debatten og retter opgørelsesmetoden til, hvis FN’s klimapanel ændrer opfattelse. Det vil i givet fald få betydning for AU’s resultater.
  • Fjernvarme: AU’s CO2-udledning ifm. fjernvarme er steget i 2020 til trods for en lavere aktivitet. Dette skyldes, at hvert varmeværk har sin egen emissionsfaktor, som afhænger af deres energimix, når de afbrænder. I 2020 har energimixet haft en højere emissionsfaktorer på flere varmeværker, bl.a. som følge af afbrænding af mindre affald.

Visuel sammenligning mellem 2019 og 2020

I modellerne nedenfor ses udviklingen af aktiviteter og CO2-udledninger inden for scope 1, 2 og 3 i hhv. 2019 og 2020.


Resultater for scope 1

AU’s CO2-udledning i scope 1 bygger på data fra følgende kilder:

  • Kraft-/varmeproduktion
  • Transport: skibet Aurora, AU-biler (i form af kørte km) + medarbejderejede biler (i form af kørte km i arbejdstiden)

AU’s CO2-udledning i scope 1 = 6.082,0 tons CO2-ækv.

Resultater for scope 2

Scope 2 er den generelle import af energi og bygger på data fra følgende kilder:

  • Varme
  • El
  • Køling

AU’s CO2-udledning i scope 2 = 8.085,8 tons CO2-ækv.

Resultater for scope 3

Scope 3 indeholder al import og eksport til og fra AU og udgør en stor og kompleks andel af det samlede CO2-regnskab for alle virksomheder, inklusiv AU. Derfor er det ikke muligt at bestemme scope 3 så præcist som scope 1 og 2, men arbejdet er godt i gang.

AU’s CO2-udledning i scope 3 = 51.069,2 tons CO2-ækv.

Læs mere om udregninger i scope 3 i boksen ”Aarhus Universitets klimaregnskab 2020 – resume”

Samlet resultat

Det samlede regnskab for Aarhus Universitet i 2020 = 65.237 tons CO2-ækvivalenter.

Ordforklaring

GHG-protokollen

GHG-protokollen – Greenhouse Gas Protocol

Tilgangen bruges af både af virksomheder og offentlige institutioner som ramme for at bestemme virksomhedens/institutionens CO2-udledning. Det er en global anvendt og anerkendt metode, som også bruges af andre universiteter verden over. Metoden giver mulighed for at sammenligne CO2-udledningen på tværs.

GHG-protokollen arbejder med tre scopes. 5000-7000 virksomheder bruger dette værktøj globalt. Under 10% af dem bruger scope 3.

Scope 1, 2 og 3

Aarhus Universitets klimaregnskab tager udgangspunkt i Greenhouse Gas Protocol (GHG), som er en anerkendt metode, der opgør udledning af drivhusgasser i CO2-ækv. fordelt på tre såkaldte scopes:

  1. Direkte udledning fra universitetets matrikel, fx fra fyr eller kraftvarmeproduktion på AU, samt ifm. kørsel og sejlads med forskningsskibet Aurora eller udledning på landbrugsområdet.
  2. Indirekte udledninger relateret til universitetets indkøb af fx varme, el og køling.
  3. Værdikædeudledning, som bl.a. omfatter indkøb og flyrejser.

AU samarbejder desuden med de andre universiteter i Danmark om at udvikle en fælles tilgang til at udarbejde klimaregnskaber på universitetsområdet. Målet er at få en fælles metode med tilhørende guidelines.

CO2-ækvivalent

CO2-ækvivalent: CO2-ækvivalent er en omregningsfaktorer til sammenligning af forskellige drivhusgassers indvirken på drivhuseffekten. Man har således beregnet, hvor mange ton CO2, der skal til for at skabe den samme effekt som ét ton af en anden gas. Dette tal er så gassens CO2-ækvivalent.  

Emissionsfaktorer

Emissionsfaktorer: Alle materialer, som er varmere end det absolutte nulpunkt, afgiver varme. Jo højere temperatur, jo højere udstråling. Forskellige materialer har forskellige evner til at udstråle varme (ved samme temperatur) - dette benævnes emission.