Vi vejleder og behandler ansøgninger om SU - bl.a. fødselsstøtte, tillæg af klip, udlandsstipendium, Ungdomskort og kilometerpenge.
For hurtig hjælp til selvhjælp kan du læse mere og se vores vejledningsvideoer her på siden!
Bliver du bachelor dette semester (2. juni eller senere) – og skal du fortsætte på en kandidatuddannelse efter sommerferien? Så husk, at du allerede nu kan søge SU for juli måned og frem.
Findes uddannelsen ikke på listen, skal du vælge "Anden videregående uddannelse" på listen og Aarhus Universitet under Uddannelsessted. Afslutter du bacheloruddannelsen ved reeksamen i august, så skal du stadigvæk søge om SU til kandidatuddannelsen fra juli.
Læs mere om at søge SU til din kandidatuddannelse her - du finder bl.a. en guide med mere.
Hvis du modtager handicaptillæg, skal du ved forlængelse af din bacheloruddannelses, eller skift til kandidatuddannelse søge påny i minSU.
Du kan dog først søge om handicaptillægget når du er blevet tildelt SU, dvs. når du har modtaget en ny støttemeddelelse i din digitale post.
Obs: Bliver du midlertidigt indskrevet på din kandidat (ikke betinget), skal du kontakte os.
Folketinget har den 4. juni 2024 vedtaget en reform af SU-systemet på det videregående uddannelsesområde.
SU-Styrelsen har lavet en rigtig fin tema side, hvor du kan læse mere om reformens nye regler for SU til videregående uddannelser, så du kan tage højde for og planlægge dit uddannelsesforløb og din SU i forhold til de nye regler.
Har du brug for mere konkret vejledning, efter at have læst om reformen på Styrelsens side, kan du altid kontakte os.
Har du brug for, at andre tager sig af dine SU-forhold, skal du sende en fuldmagt til SU-kontoret. Klik her for fuldmagt (pdf).