Som medarbejder får du adgangskoder til AU's IT-systemer samt et adgangskort med pinkode, som giver dig adgang til de dele af universitetet, hvor du har hjemme.
Er du studerende, får du også adgangskode til en del af universitetets IT-systemer og et studiekort med pinkode.
Har du mistanke om, at andre kender dine pinkoder eller adgangskoder, skal du anmelde det til din lokale it-support og efterfølgende skifte koden.
En adgangskode skal indeholde mindst tolv karakterer. Længere adgangskoder kan kræves for priviligeret adgang ved adgang til følsomme informationer eller til forretningskritiske systemer.
En adgangskode skal indeholde kombinationer fra mindst tre af følgende kategorier: Store bogstaver, små bogstaver, tal og specialtegn. Desuden kan Æ, Ø, Å ikke benyttes til AU's systemer.
Du må ikke genbruge adgangskoder til AU’s systemer til eksempelvis adgang til eksterne websteder og systemkonti.
Det er en god ide jævnligt at skifte adgangskoder på dit udstyr. Se her, hvordan du gør.
Benyt altid skærmlås uanset hvor du er, så uvedkommende ikke får adgang til AU-data.
Er du i tvivl om, hvordan du gør, så se her.