På denne side får du gode råd til, hvordan du passer godt på informationssikkerheden, når du arbejder mens du er på farten.
For mange af os er hjemmearbejde og arbejde på farten blevet en normal del af hverdagen efter corona-pandemien. Men sikkerhedsniveauet er ikke det samme i fx toget eller på biblioteker, som det er på universitetet.
Derfor bør du være opmærksom på dine rutiner og adfærd så du, uanset hvor du arbejder, kan bidrage til at sikkerhedsniveauet på universitetet bliver holdt højt.
Rejser du i højrisikolande i forbindelse med dit arbejde skal du tage dig nogle ekstra forholdsregler. Se nedenfor.
Vær ekstra opmærksom på informationsikkerhden, hvis du rejser til risikolande:
Se også anvisninger og anbefalinger fra CFCS (Center for Cybersikkerhed), Udenrigsministeriet og PET (Politiets Efterretningstjeneste).
Vær forsigtig, når du bruger Wi-Fi i lufthavne, på cafeer og andre offentlige steder. Der er risiko for, at følsomme oplysninger kan blive opsnappet.
Log kun på Wi-Fi-forbindelser, hvor du skal bruge en adgangskode, og det er desuden en rigtig god ide at bruge VPN, når du arbejder på offentligt tilgængeligt Wi-Fi. Med VPN krypterer du kommunikationen mellem den enhed, du arbejder på og AU's systemer.
Slet Wi-Fi fra din computer og telefon, når de ikke længere er relevante.
Har du været forbundet til et offentligt netværk i lufthavnen eller andre offentlige steder, bør du slette det bagefter.
Alle AU-computere (både PC og Mac) bliver automatisk opdateret med de programmer, som AU har stillet tilrådighed.
System- og sikkerhedsopdateringer af telefoner og tablets foregår så vidt muligt automatisk, men nogle gange er det nødvendigt, at du selv foretager en handling for at begynde en opdatering. Fx hvis du selv har installeret programmer.
Mødedeltagere afhænger af, hvilken type data, der deles på mødet. Læs om Læs om AU's 4 dataklassifikationer.
Åbne møder, hvor alle med et link til mødet kan deltage
Ved åbne online-møder er det let for eksterne deltagere at skjule deres rette identitet bag en avatar eller et falsk ikonbillede.
Når du afholder et åbent online-møde er det vigtigt, at du har kontrol over, hvem der deltager, så du undgår, at udefrakommende 'forstyrrer' dit møde med fx ubehagelig audio, video, chat og/eller skærmdeling. For at undgå det, kan du gøre brug af en adgangskode til mødet, 'waiting room'-funktionen eller møderegistrering.
Hvis du ikke ønsker at gøre brug af disse funktioner, kan du med fordel ændre dit møde til et webinar. Så får du automatisk kontrol over, hvem der kan deltage med video, audio, chat og skærmdeling.
Lukkede møder kræver en personlig invitation
Overvej desuden, om der er behov for at mødedeltagerne skal bruge en adgangskode for at få adgang til mødet.
Når du skal præsentere noget for andre mødedeltagere, så vær opmærksom på, at du ikke afslører mere end det, du har til hensigt at præsentere.
Deling af skærm, program eller præsentation kan i nogen tilfælde give de andre deltagere mulighed for indsigt i noter og andre interne oplysninger. Når du deler din skærm, så luk de programmer, der ikke bruges til præsentationen og undgå at vise skrivebordet, så kun præsentationen, billedet eller dokumentet vises for alle deltagere. På den måde kan du styre, hvad du giver andre mødedeltagere indblik i.
Arbejder du fra cafeer, hotellobbyer i tog eller andre offentlige steder, kan alle lytte med. Det øger også risikoen for, at uvedkommende får adgang til fortrolige oplysninger.
Vær opmærksom på dine omgivelser, og hvad du deler. Brug fx hovedtelefoner så uvedkommende tilhørere kun får adgang til den ene del af samtalen. Det er med til at beskytte dine samtalepartnerne og deres informationer.
Det er let at komme til at lække interne, fortrolige og følsomme data, hvis man poster fx billeder eller videomateriale fra sin arbejdssituation på sociale medier. Vær derfor særligt opmærksom på, hvilke arbejdsrelaterede opgaver og oplysninger du deler på sociale medier. Undgå særligt billeder af skærme, kommunikationsudstyr, noter og dokumenter.
Mange er ikke klar over, at de informationer, der sendes via beskedtjenester, i særdeleshed almindelige SMS, fremsendes i klar tekst. Det betyder, at de ikke er beskyttet og kan læses af andre, hvis de opsnappes. Overvej derfor om din besked skal beskyttes og brug i givet fald en krypteret beskedtjeneste.
Kilde: Center for Cybersikkerhed
Et privacy-filter er et plasticfilter, som man klæber på skærmen af sin computer eller telefon, og det er særligt nyttig for dig, der ofte arbejder i det offentlige rum.
Med et privacyfilter, kan uvedkommende ikke læse, hvad der står på din skærm, hvis man ser den fra siden. Skærmen kan kun læses af den, der har den lige foran sig.
I AU's IT-webshop kan du købe et privacyfilter, hvis du vælger 'uspecificeret produkt'. Herefter skriver du, hvilket produkt, du skal bruge filtret til.
IT-sikkerheden er på plads på de systemer og programmer, som AU stiller til rådighed.
Har du andre behov til programmer eller systemer, kan du rådføre dig med den lokale IT-support, inden du anskaffer dig nye.
På den måde kan IT-supporten og AU IT hjælpe med at sikre, at den grundlæggende IT-sikkerhed er på plads og at udbudsregler er overholdt.
Benytter du printede dokumenter, USB-nøgler eller andet, og opbevarer du dokumenter og medier derhjemme eller når du er på farten? Så bør du tænke over, om informationerne er interne, følsomme eller fortrolige, så andre ikke må få indsigt i dem.
Benyt altid skærmlås uanset hvor du er så uvedkommende ikke får adgang til AU-data.
Du må ikke smide AU-dokumenter med interne, følsomme og/eller fortrolige data i din private eller en skraldespand. Anskaf en godkendt makulator til dit hjemmekontor eller tag dokumenterne med ind på AU og markuler dem der.
Sørg også for, at AU-dokumenter ikke ligger fremme, så de kan ses af gæster eller forbipasserende.
Vær særligt opmærksom på sikkerheden, når du er ude at rejse.
CFCS (Center for Cybersikkerhed) og Udenrigsministeriet har i den forbindelse udarbejdet råd og vejledninger/publikationer til IT sikkerhed på rejsen.