AU Mail

Alle studerende på Aarhus Universitet har en AU mailadresse, studienummer@post.au.dk. Den vil blive brugt, når universitetet skal i kontakt med dig. Det kan være i forbindelse med eksamen, aflysning af undervisning, invitation til relevante orienteringsmøder, oplysning om træffetider, frister osv.

Du må gerne bruge adressen til private formål. Vi kontrollerer ikke indholdet af din AU mail.

Når du skal læse dine mail skal du logge på via https://post.au.dk. Du kan også logge ind via mit.au.dk.


Din AU-mail flytter snart

I maj 2025 får alle AU’s studerende adgang til nye muligheder i Microsoft 365-pakken. I den forbindelse får du bl.a. en ny mailløsning og adgang til Teams. Det sker for at give dig og dine medstuderende en bedre og mere tidssvarende digital platform til studiearbejdet. Den nye mailløsning betyder at, din AU-mail flytter fra det nuværende mailsystem post.au.dk til Microsoft Exchange (Outlook).


Det skal du vide om flytningen af din AU-mail

  • I begyndelsen af maj kan du tage din nye mailboks i brug. Vi giver dig besked, når dener klar via banner på post.au.dk, Brightspace og Mitstudie.
  • Du beholder den samme mailadresse som nu, og du kan stadig tilgå dine mails fra Mitstudie.
  • Du skal fortsat bruge post.au.dk, indtil du får besked om andet.

Hvad sker der med mine mails fra post.au.dk?

  • Indhold fra post.au.dk bliver for langt de fleste automatisk flyttet til din nye mailboks. Det sker i løbet af maj og juni, når din nye mailboks er blevet oprettet. Indtil dit indhold er blevet flyttet, kan du stadig finde alle dine gamle mails i post.au.dk.
  • Hvis din post.au.dk-mailboks indeholder for store mails, eller din samlede mailboks er for stor, skal du rydde op i den, før dine mails kan blive flyttet. Du får direkte besked på din AU-mail og Mitstudie, hvis det gælder dig.
  • Vær opmærksom på, at ved manglende oprydning, bliver dine mails ikke flyttet til Exchange, og de vil blive slettet når post.au.dk lukker 1. november 2025.

Mere information om Microsoft 365

Du vil løbende få mere information om Teams og de andre værktøjer i Microsoft 365. Du har adgang til en vejledningsside, som løbende bliver udbygget med tips og tricks til, hvordan du bedst bruger værktøjerne i forbindelse med dit studie.

Vejledninger til oprydning i din mailboks

Hvis din post.au.dk-mailboks indeholder for store mails, eller din samlede mailboks er for stor, skal du rydde op i den, før dine mails kan blive flyttet. Du får direkte besked på din AU-mail og Mitstudie, hvis det gælder dig. Her har vi samlet fire vejledninger, som kan hjælpe dig i din oprydning.


Sorter mails efter afsender


Sorter mails efter størrelse


Download alle mails


Download udvalgte mails

Din AU-mail i udlandet

Vær opmærksom på, at din AU-mail ikke virker på mailklienten på fx din telefon eller tablet, hvis du befinder dig i udlandet, hvis du bruger mailklient på fx telefon eller. Brug i stedet webmailen.

Se mere om mail i udlandet

Hvis du har spørgsmål eller har brug for teknisk hjælp, kan du kontakte din lokale it-support.