På denne side kan du finde de fleste regler vedr. specialet. Du kan finde yderligere regler i studieordningen for din kandidatuddannelse.
Frister | Speciale i forårssemesteret | Speciale i efterårssemesteret** |
Frist for at indsende dit ønske om/valg af vejleder | 1. december | 1. juni |
Frist for upload af din foreløbige titel og opgaveformulering i WISEflow | 20. januar | 20. august |
Specialeafleveringsfrist | 10. juni | 10. januar |
Frist for upload af din reviderede opgaveformulering i WISEflow | 21. juni | 21. januar |
Specialeafleveringsfrist, 2. forsøg* | 25. september | 25. april |
Frist for upload af din reviderede opgaveformulering i WISEflow | 5. oktober | 5. maj |
Specialeafleveringsfrist, 3. forsøg* | 10. januar | 10. august |
*Disse afleveringsfrister gælder kun hvis ikke du afleverer specialet inden for afleveringsfristen ved hhv. 1. og 2. eksamensforsøg. Der er andre regler/afleveringsfrister, hvis du ikke har bestået ved hhv. 1. eller 2. eksamensforsøg (se afsnittet "Hvis du ikke består dit speciale").
**Gælder for studerende på uddannelser med vinterstart, og studerende der har fået dispensation til at skrive speciale i efterårssemesteret.
Hvis den angivne afleveringsfrist for specialet falder på en lørdag, søndag eller helligdag, er afleveringsfristen for specialet den førstkommende hverdag efter afleveringsfristen.
Inden du går i gang med specialet, skal du beslutte dig for et emne samt udarbejde et udkast til en foreløbig opgaveformulering.
Inden ovenstående deadlines skal du via registreringsblanketten angive den (foreløbige) titel på specialet samt din opgaveformulering:
Bemærk at du kun skal anvende den elektroniske registreringsblanket i forbindelse med dit første eksamensforsøg.
Uddannelseskoordinator tildeler vejleder. I registreringen skriver du navnet på din ønskede vejleder.
Din faglige vejleder skal godkende din titel og opgaveformulering.
Du kan vælge at skrive speciale alene eller sammen med en medstuderende. Såfremt du vælger at skrive speciale med en medstuderende, skal I udfylde registreringsblanketten sammen (dvs. én blanket udfyldes for hver 'gruppe').
NB: Hvis du ikke skriver dit speciale i samarbejde med en virksomhed, skal du alligevel udfylde registreringen. Angiv da at der er tale om et teoretisk speciale i feltet med virksomhedens information.
Du vil automatisk blive tilmeldt specialet i Studieselvbetjeningen (STADS) ved starten af 4. semester med afleveringsfrist 10. juni eller 10. januar. Selvom du automatisk bliver tilmeldt specialet, skal du være opmærksom på, at du selv skal registrere din faglige vejleder, den (foreløbige) titel på specialet samt din problemformulering senest den 1. december/1. juni.
Fristen for bedømmelse/forsvar af specialet er senest 4 uger efter aflevering af specialet.
Bemærk: Efter tilmelding kan der ikke ske framelding.
Din vejleder skal formelt godkende din foreløbige titel og opgaveformulering. Du bliver derfor umiddelbart inden din specialeskrivning går i gang bedt om at uploade dette i WISEflow, hvorefter den skal godkendes af vejleder. Se fristen i skemaet 'Oversigt over specialeforløb'.
Den foreløbige titel og opgaveformuleringen kan sagtens være den, som du indsendte på webformularen i forbindelse med ønske om/valg af vejleder og kan således også ændres løbende i specialeskrivningsprocessen i samarbejde med din vejleder.
For at styrke dine jobmuligheder har vi brug for at indsamle informationer om de virksomheder/organisationer, som du som studerende måtte have et samarbejde med.
Når du er tilmeldt specialet, vil du modtage en blanket på din AU-mail. Blanketten indeholder nogle få spørgsmål vedrørende dit (eventuelle) samarbejde med en virksomhed/organisation.
Du skal udfylde blanketten, uanset om du samarbejder med en virksomhed/organisation eller ej.
Specialet skal kun uploades digitalt i WISEflow.
Bemærk venligst, at selvom du afleverer før fristen, vil eksamineringsperioden stadig være 6 uger fra afleveringsfristens udløb.
Særligt for tidlig aflevering i sommerperioden under andet eksamensforsøg:
Hvis du ønsker at aflevere i juni eller juli skal du give besked til kandidat.bss@au.dk.
Juli er bedømmelsesfri, og der skal derfor beregnes individuelle bedømmelsesfrister for tidlige afleveringer – som udgangspunkt vil bedømmelsesfristen være 4 uger + juli måned.
WISEflow
Du vil få en direkte mail fra WISEflow, når flowet åbner.
Vi anbefaler at du påbegynder upload af opgaven i god tid før fristen, da flowet lukker præcis klokken 12.00. Det kan tage op til 30 minutter at uploade en så stor opgave som dit speciale.
Oplever du problemer i forbindelse med upload af dit speciale, kan du kontakte teknisk og/eller administrativ support.
Når du har uploadet, kan du ikke trække din aflevering tilbage. Vær derfor meget omhyggelig med at få uploadet og afleveret dit speciale korrekt.
Flowet er lavet som et gruppe-flow.
Hvis du skriver som enkeltperson, så skal du uploade ved at oprette dig som en ”enkeltmandsgruppe”. Hvis du ikke tidligere har prøvet at uploade en opgave i et gruppeflow, så følg vejledningen i FAQ'en til både grupper af flere studerende og enkeltmandsgrupper.
Speciale samt bilag skal samles i én PDF fil og uploades under ”Besvarelse”. Se vejledningen til, hvordan du laver din besvarelse til PDF.
Under ”Ekstra materiale” uploades materiale såsom video, lyd, programmer (Excel, SAS mv.). Ekstramaterialet behøver ikke at være en pdf-fil og der kan afleveres flere filer op til en samlet størrelse af 5 GB.
Specialer som afleveres i WISEflow inden afleveringsfristen vil ikke blive videresendt til bedømmelse før afleveringsfristen 10. juni/10. januar.
Mundtligt forsvar
Instituttet vil via WISEflow eller mail informere dig om, hvornår du skal til mundtlig eksamen. Forsvaret af specialet skal ske senest 6 uger efter afleveringsdatoen.
Hvad sker der med din adgang til OneDrive, når du har afsluttet din uddannelse på Aarhus BSS?
Når din sidste karakter er registreret, lukker din adgang til OneDrive. Du skal derfor sørge for at overføre dine filer fra OneDrive inden adgangen lukker.
Det er ikke muligt at genåbne adgangen til OneDrive, når først du har afsluttet din uddannelse på AU.
Hvis du gerne vil aflevere dit speciale tidligere end din officielle afleveringsfrist, skal du være opmærksom på følgende:
Særligt for tidlig aflevering i sommerperioden under 2. eksamensforsøg
Hvis du ønsker at aflevere i juni eller juli skal du give besked til kandidat.bss@au.dk.
Juli er bedømmelsesfri, og der skal derfor beregnes individuelle bedømmelsesfrister for tidlige afleveringer, som udgangspunkt vil bedømmelsesfristen være 4 uger + juli måned.
Du skal være opmærksom på, at dette kun er en mulighed for studerende, som ikke har afleveret den 10. juni. Hvis du ikke består specialet skal du orientere dig i afsnittet nedenfor ”Hvis du ikke består dit speciale”.
Hvis du ikke afleverer specialet inden for afleveringsfristen, har du brugt et eksamensforsøg.
Du skal herefter udarbejde en revideret opgaveformulering inden for samme emneområde og med samme vejleder.
Du skal inden de første 5 dage efter 1. afleveringsfrist tage kontakt til din specialevejleder. I skal herefter sammen udarbejde og aftale en revideret opgaveformulering. Du vil modtage en notifikation fra WISEflow, når det er muligt at uploade din reviderede opgaveformulering til godkendelse af din vejleder. (Vær opmærksom på, at juli måned er bedømmelsesfri).
Det er dit ansvar at kontakte din specialevejleder for at igangsætte denne proces.
Du har en frist på 3 måneder + 14 dage regnet fra den oprindelige afleveringsfrist til at aflevere specialet. Fristen går automatisk i gang dagen efter din oprindelige afleveringsfrist. Hvis du ikke afleverer specialet til den nye frist, er der brugt endnu et eksamensforsøg.
Samme procedure gør sig gældende, såfremt du ikke afleverer dit speciale ved 2. eksamensforsøg.
Tilmelding til 2. og 3. eksamensforsøg sker automatisk.
Specialet skal bestås med karakteren 02 eller herover. Hvis du opnår en ikke-bestået karakter for et afleveret speciale, er der brugt et eksamensforsøg. Du skal herefter udarbejde en revideret opgaveformulering inden for samme emneområde og med samme vejleder.
Du skal inden de første 5 dage efter modtagelse af din bedømmelse tage kontakt til din specialevejleder. I skal herefter sammen udarbejde og aftale en revideret opgaveformulering.
Du vil modtage en notifikation fra WISEflow, når det er muligt at uploade din reviderede opgaveformulering til godkendelse af din vejleder. (Vær opmærksom på, at juli måned er bedømmelsesfri).
Der er en frist på 3 måneder + 14 dage, regnet fra bedømmelsesfristen for dit første eksamensforsøg, til at aflevere specialet. Fristen går automatisk i gang dagen efter bedømmelsesfristen. Hvis du ikke afleverer specialet til den nye frist, er der brugt endnu et eksamensforsøg.
Samme procedure gør sig gældende, såfremt du opnår en ikke-bestået karakter ved 2. eksamensforsøg.
Særligt for studerende som skriver speciale i forårssemesteret
For studerende som skriver speciale i forårssemestret er bedømmelsesfristen 30. juni.
Da juli måned er bedømmelsesfri regnes afleveringsfristen på 3 måneder + 14 dage fra 1. august og dit 2. eksamensforsøg kan derfor tidligst gå i gang den 15. august. Dette uagtet at du modtager en ikke-bestået bedømmelse tidligere end den 30. juni.