STADS kører igen planmæssigt, og du kan nu tilmelde dig forårets undervisning og eksamen. Fristen for tilmelding er torsdag den 7. november kl. 23.59.
Vejledning om orlov for ordinære studerende indskrevet på heltidsuddannelser
Ønsker du at søge om orlov? Så læs, hvordan du gør nedenfor.
Forudsætningerne for at få bevilget orlov er:
Ansøgningen skal altid vedlægges dokumentation, f.eks. i form af lægeerklæring, vandrejournal eller indkaldelsespapirer. På baggrund af dokumentationen vurderer universitetet, om du kan bevilges orlov. Orlov bevilges for minimum 2 måneder af gangen. Orlov på grund af barsel/adoption kan bevilges op til 12 måneder for både mødre (kvinder) og fædre (mænd) i overensstemmelse med SU-reglerne. Der kan bevilges op til 12 måneders orlov i forbindelse med medicin- og tandlægestuderendes forskningsår.
Der kan forventes en behandlingstid på ca. 7 hverdage.
Ønsker du en orlovsperiode, som går ud over den registrerede maksimale studietid, bedes du kontakte os, inden du opretter din orlovsansøgning.
Har du yderligere spørgsmål om orlov, er du velkommen til at skrive til indskriv@au.dk.
I forbindelse med ansøgning om orlov vil du altid blive bedt om at medsende en lægeerklæring som dokumentation for sygdom eller særlige forhold.
Universitetet vil herefter vurdere, om lægeerklæringen har relevans for den søgte orlov, og om den opfylder de formelle krav til lægeerklæringer.
Lægeerklæring
En lægeerklæring er en skriftlig udtalelse om en persons sundhedstilstand. En lægeerklæring udstedes af en læge på papir, elektronisk eller via andet læsbart medie og skal indeholde følgende:
Andre erklæringer (særlige forhold)
I enkelte tilfælde kan der ved særlige forhold anvendes anden dokumentation. Erklæringen skal være skriftlig og indeholde følgende:
Du skal være opmærksom på disse regler omkring prøvetagning i forbindelse med ansøgning om orlov.
De fleste uddannelser er organiserede på en sådan måde, at der er faglig progression i det samlede studieforløb. Det betyder, at kurser og semestre skal tages i en bestemt rækkefølge for at opfylde uddannelsens læringsmål. Dette medfører, at du ikke frit kan bytte rundt på kurser og semestre, når du skal tilrettelægge dit tilbageværende studieforløb i forbindelse med en orlov.
Inden din orlov bør du derfor kontakte studieadministrationen og/eller en studievejleder på din uddannelse for at få vejledning om, hvordan du bedst kan vende tilbage, når din orlov ophører. Vær opmærksom på, at det er dit eget ansvar at søge vejledning om eventuel studieprogression på din uddannelse og praktisk studieplanlægning i forbindelse med din orlov.
SU’en bortfalder under en orlov. Hvis orloven starter den 1. i en måned, bortfalder SU’en fra og med denne måned, ellers stoppes SU’en fra og med den efterfølgende måned. Eventuelt udbetalt SU i orlovsperioden vil blive krævet tilbagebetalt, men betragtes i så fald ikke som forbrugte klip.
Universitetet underretter SU-styrelsen om orlovsperioder.
Dit fribeløb forhøjes de måneder, du har orlov. Fribeløbet er det samme, som hvis du fravælger SU.
Hvis du har orlov i 7 måneder eller derunder, genoptages udbetalingen af SU som hovedregel, når orloven udløber. Hvis du har orlov i længere tid, hvis du afbryder din orlov før den oprindeligt fastsatte dato, eller hvis dit sluttidspunkt ligger i orlovsperioden, skal du søge om genoptagelse af SU. Genoptagelsen forudsætter selvfølgelig også, at du er berettiget til at modtage SU.
Fribeløbet er ikke det samme, når du holder orlov, som når du udmelder dig fra universitetet. Udmelder du dig fra universitetet, har du et højere fribeløb, end hvis du holder orlov eller fravælger klip. Som udmeldt har du mulighed for genindskrivning efter gældende regler.
Se nærmere på www.su.dk.
Der gælder særlige regler, hvis du tildeles orlov i perioden, hvor du er tilmeldt speciale. Har du allerede indgået en specialekontrakt, skal du være opmærksom på, at du selv skal sørge for at få lavet en ny afleveringsdato for dit speciale. Vær særligt opmærksom på, at du på nogle fakulteter kan være blevet tilmeldt speciale, allerede da du blev indskrevet på kandidatuddannelsen.
Det er ikke muligt at framelde specialet, når specialeperioden er påbegyndt. Det betyder i tilfælde af orlov, at din specialeperiode kun forlænges med orlovsperioden, hvorefter specialeperioden fortsætter, hvor den blev afbrudt.
Kontakt dit studiecenter for nærmere oplysninger.
Du skal være opmærksom på, at hvis du søger orlov pga. fødsel, kan du ikke modtage fødselsklip. Ønsker du orlov i en periode, hvor du ville være berettiget til fødselsklip, kan der gælde særlige regler for, hvor mange fødselsklip du kan få tildelt. Du skal derfor kontakte SU-kontoret for yderligere vejledning.
Hvis du overvejer at søge orlov på grund af sygdom, bør du kontakte SU-kontoret inden for at høre om mulighederne for SU-forlængelse på grund af sygdom.
SU-kontorets kontaktoplysninger kan findes på au.dk/su.
Studerende med statsborgerskab uden for EU/EØS med en studieopholdstilladelse i Danmark er forpligtet til at informere Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i tilfælde af orlov. Da den studerende ikke er formelt studieaktiv i den orlovsperioden, vil styrelsen afgøre, om den studerende kan få lov til at beholde sin studieopholdstilladelse i Danmark i orlovsperioden.
Som hovedregel gives der kun tilladelse til ophold i Danmark i forbindelse med barselsorlov. Hvis du ønsker at opholde dig i Danmark under din barselsorlov (eller andre typer orlov), skal du selv ansøge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om dette.
Bemærk, at Aarhus Universitet samtidig er forpligtet til at underrette styrelsen om ikke-EU/EØS-studerendes orlov, og at universitetet ikke på dine vegne kan ansøge styrelsen om forhold, der vedrører din opholdstilladelse.
Hvis du mister din studieopholdstilladelse på grund af orloven, skal du udrejse af Danmark og søge fra dit hjemland om en fornyet studieopholdstilladelse i Danmark for at kunne indrejse i Danmark og genoptage dit studium efter orlovens ophør.
Du skal ansøge senest den dag, du ønsker at påbegynde din orlovsperiode, da universitetet ikke bevilger orlov med tilbagevirkende kraft.
Du søger orlov via Aarhus Universitets studieselvbetjening STADS. Du logger ind på mitstudie.au.dk, hvor du vil finde et link til STADS. For at logge på STADS skal du bruge dit studienummer og samme password, som du bruger på mitstudie.au.dk. Når du er logget ind på STADS skal du under menuen 'Indskrivning mv.' vælge 'Orlov'.
Dagen efter at din orlov ophører, bliver din indskrivning automatisk aktiv igen. Du skal dog selv henvende dig i god tid inden din orlov ophører for at aftale dit videre studieforløb, herunder tilmelding til kurser og eksaminer inden for gældende frister. Kontakt dit studiecenter for at få overblik over dine kursus- og eksamenstilmeldinger.