Eksperimentel Parasitøkologi

Eksperimentel Parasitøkologi


C-modul, Efterår, 1 point - 5 ECTS




Målsætning

At give deltagerne et kendskab til marine parasitters diversitet, økologi og betydning for
værtsbestandes økologi. Desuden får deltagere en indføring i teknikker og dataanalyse i
forbindelse med eksperimentelle studier af parasit-værts interaktioner.




Indhold

I kurset gives en introduktion til evolutionsbiologiske aspekter af parasitisme og marine
parasit-værts-systemers økologi behandles med henblik på at forstå parasitters dynamik i
kystnære marine miljøer. Parasitters betydning for især marine værtsbestandes økologi
belyses, og der gives eksempler på parasitters strukturerende rolle i marine dyresamfund.
Forskellige parasit-livscykler demonstreres med hovedvægt på digene trematoder.

Øvelserne vil omfatte en introduktion til metoder og teknikker, anvendes i forbindelse med
økologiske studier af digene trematoder og praktisk arbejde med parasitter. Desuden arbejdes
med artsbestemmelser af almindeligt forekommende parasitter i lottoral- og sublittoralzonen.
Der gives en introduktion til DNA-teknikker i økologiske parasitstudier og en gennemgang af
eksperimentelt design til studier af parasit-værts interaktioner. Endelig gives en introduktion
til modellering og parasitmodeller, og der arbejdes med modellering af
parasit-værts-interaktioner.




Form og omfang

Kurset veksler mellem forelæsninger, praktiske og teoretiske øvelser. Der afvikles som et
internatkursus over fem dage på Marinbiologisk Station i Rønbjerg. Kursisterne laver selv
mad under kuset.

Tid: den 4. - den 8. december 2000.




Obligatorisk program

Hele kurset.




Forudsætninger

Marin Økologi.




Lærebog

Udleverede originalafhandlinger




Lærere

K. Thomas Jensen, Jens Tang Christensen, Kim Nørgaard Mouritsen, Jeppe Hust.




Eksamen

Bestået/ikke bestået på basis af afleveret rapport.




Antal deltagere

Maks. 15.