Feltkursus i Blomsterplanternes Reproduktionsøkologi

Feltkursus i Blomsterplanternes Reproduktionsøkologi


C-modul, Forår, 1 point, 5 ECTS

Målsætning

At udbygge studenternes kendskab til reproduktionsøkologiske arbejdsmetoder og træne
deltagerne i selvstændige studier i felten af planters bestøvning, spredning og etablering.

Indhold

Kurset knytter sig snævert til Blomsterplanternes Reproduktionsøkologi og deltagelse er kun
mulig, efter at man har bestået Blomsterplanternes Reproduktionsøkologi.

Under feltkurset får deltagerne lejlighed til at arbejde med praktiske reproduktionsbiologiske
problemstillinger efter eget valg. Efter aftale og i samråd med læreren vil deltagerne skulle
planlægge, gennemføre og afrapportere et projekt på grundlag af et feltarbejde og/eller et
eksperimentelt arbejde i instituttets forsøgsmark. Projektet afrapporteres såvel skriftligt som
mundtligt.

Undervisningsform

3 timers aftalemøde efterfulgt af øvelser svarende til en uges fuldtidsarbejde. Arbejdstiderne
planlægges individuelt.

Obl. program

Hele kurset inkl. projektrapport.

Forudsætninger

At man har gennemført kurset Blomsterplanternes Reproduktionsøkologi.

Lærebøger

C.J. Kearns & D. Inoue 1993: Techniques for Pollination Biologists. - Univ. Press of
Colorado. Noter.

Lærer

Esbern Warncke.

Prøveform

Godkendelse af rapport og mundtlig gennemgang af samme.

Antal deltagere

Max 12.

Bemærkninger

Kurset udbydes som et C-modul i 2. halvdel af forårssemestret.