A8b. Friluftsliv - med fokus på begrundede turprocesser

A8b. Friluftsliv - med fokus på begrundede turprocesser

Antal lektioner
40 samt mindst 2 ture med max. 4 overnatninger.
Placering i bachelorstudiet
Fra studieårets begyndelse (sept.) til udgangen af oktober og med genoptagelse/fuldførelse i perioden medio marts til studieårets afslutning.
Formål
Målet med kurset er først og fremmest at lære at begrunde praksis inden for friluftsliv. Den studerende skal således bringes i stand til teoretisk at begrunde og planlægge turforløb og anden friluftspraksis - og efter gennemprøvning udarbejde en tilbundsgående evaluering.
Undervisningens indhold
  • Praktisk og teoretisk vejledning i turplanlægning og evaluering
  • Teoretiske studier i friluftslivets og friluftsudøverens placering i natur – kultur - samspillet.
  • Friluftslivets historie, filosofi og etik.
  • Didaktik knyttet til konkret (afprøvet) friluftspraksis.
  • Evalueringsteorier/ -processer.
  • Individ - gruppe relationer under udøvelse af friluftsliv.
  • Medbestemmelse og demokratisk læring under afvikling af ture og anden friluftspraksis.
  • Friluftsudøverens fysiske forberedelse i relation til forskellige praktikker.
  • Sikkerhed, love og bestemmelser vedrørende friluftspraksis.

    De praktiske forløb bygger primært på tilegnet viden og færdigheder i grunduddannelsen og knytter sig især til handleområderne: Kano, kajak, vandring, cykling - som forudsætninger for turplanlægning og turgennemførelse.
    Inden for handleområderne lægges vægt på den studerendes medbestemmelse i den endelige procesformulering.
    Evaluering
    Intern prøve bedømmes bestået/ikke-bestået på baggrund af godkendt planlægningsoplæg i forbindelse med turgennemførelse samt en skriftlig opgave.
    Kurset kan kun bestås, hvis den studerende har deltaget i alle turarrangementer med overnatning.
    Der er mødepligt.