Betingelser for at projektforløbet kan godkendes

Følgende krav skal være opfyldt, for at studienævnet kan godkende dit projektforløb som meritgivende.

Der er en virksomhedsvejleder fra projektstedet, og der er tale om et undervisningsforløb

Virksomhedsvejlederen skal sørge for, at du som studerende får arbejdsopgaver, der er fagligt relevante og interessante i en folkesundhedsvidenskabelig kontekst samt følge og vejlede dig i arbejdet med opgaverne. Det er virksomhedsvejlederens opgave at vejlede og sparre med dig ift. løsningen af de konkrete opgaver, du skal løse under projektforløbet. Virksomhedsvejlederen skal have en kandidatgrad eller en ækvivalent uddannelser.  

Retningslinjer for projektstedet.

Du bliver automatisk tilknyttet en universitetsvejleder

Du vil under forløbet være tilknyttet en universitetsvejleder. Der er faste vejledere tilknyttet det erhvervsorienterede projektforløb. Vejlederne fordeles af den kursusansvarlige, så du skal ikke selv finde en vejleder.

I selve projektperioden kan din universitetsvejleder fungere som sparringspartner vedr. projektforløbet og eventuelle spørgsmål eller problemer, som kan opstå i forbindelse med projektforløbet.

Det er ikke universitetsvejlederens opgave at vejlede og sparre med dig ift. løsningen af de konkrete opgaver, du skal løse under projektforløbet. Denne del påhviler den eksterne vejleder.

Der er tale om en formaliseret ansættelse

Der skal eksistere dokumentation i form af en kontrakt for, at du udfører et stykke arbejde, samt hvilke typer opgaver i projektforløbet du forventes at udføre (se skabelon for projektkontrakt - kan gemmes og udfyldes digitalt).

Virksomheden må gerne i mindre omfang udbetale løn/honorar. Du må også gerne fra projektstedet modtage tilskud til f.eks. transport, husleje og telefon. Gør du dette, skal du kunne dokumentere, at det er udgifter, du har haft i løbet af projektforløbet. Du kan læse mere om retningslinjerne på SUs hjemmeside (se under "Ulønnet praktik og ulønnede forløb").

 

 

Ansættelsen er af længere varighed

Du skal kunne dokumentere et projektforløb på minimum 500 timer (svarende til ca. 14 ugers fuldtidsarbejde) for at kunne får det meritoverført som en del af din uddannelse (20 ECTS).

Projektforløbet har en faglig relevans og et vist fagligt niveau

Kursusleder skal godkende dit projektforløbs faglige relevans og niveau.