Selvstændig projektopgave

STADS kører igen

STADS kører igen planmæssigt, og du kan nu tilmelde dig forårets undervisning og eksamen. Fristen for tilmelding er torsdag den 7. november kl. 23.59.

Du har mulighed for at udarbejde en selvstændig opgave (5 eller 10 ECTS) inden for et selvvalgt emne under vejledning af en fastansat underviser ved Institut for Folkesundhed eller Institut for Statskundskab. Emne og vejleder skal forhåndsgodkendes af studienævnet.

Ansøgning om forhåndsgodkendelse sendes via blanketten "Forhåndsgodkendelse af fag uden for AU" på mitstudie.au.dk. Du skal udfylde og medsende denne blanket.

Fristen for ansøgning om forhåndsgodkendelse er den samme som for Erhvervsorienteret projektforløb: 

  • 1. juni kl. 12.00 (eller førstkommende hverdag) 
  • 1. december kl. 12.00 (eller førstkommende hverdag)

Afleveringsfristen for den selvstændige opgave vil fremgå af eksamensplanen. Hold dig opdateret på Studieportalen.

Opgaven må gerne bygge på resultater fra fx dit erhversorienterende projektforløb, men det er ikke en nødvendighed. Skriver du dog den selvstændige opgave på samme semester, som du er i det erhvervsorienterede projektforløb, skal du være opmærksom på, at den selvstændige opgave ikke må udføres som en del af det erhvervsorienterede projektforløb.

Den selvstændige opgave kan ikke skrives i grupper. 

Du kan finde yderligere information og inspiration til emner i AU kursuskatalog.