Velkommen tilbage - håber du er kommet godt ind i det nye år 🎉
Vælg det semester, du skal starte på, og se, om der er nogle særlige ting, du skal være opmærksom på til det kommende semester.
Er du i tvivl om noget - så tag fat Health Studieservice.
Du har tidligere øvet dig klinisk på medstuderende og på fantomer.
På 2. semester skal du for første gang have patienter på bachelorklinikken. Det er nyt og spændende for de fleste, selvom det også kan bringe nervøsitet med sig.
Heldigvis fortsætter du på det samme hold, arbejder sammen med en tildelt klinikmakker, og du bliver hele tiden vejledt af jeres holdunderviser.
Nu hvor du har et helt semesters erfaring med at studere, er det måske tid til at give dine studiestrategier et eftersyn?
Studypedia er fuld af gode tips til alle dele af studielivet, fx:
Du afslutter 2. semester med 4 eksamener - tre skriftlige og én praktisk eksamen.
Den praktiske eksamen i kurset Grundlæggende klinik kaldes for “OSCE”. OSCE står for Objective Structured Clinical Examination.
Til OSCE-eksamen skal du vise kliniske færdigheder indenfor 6-8 forskellige områder. Du vil høre mere om eksamenerne og deres form senere på semestret.
Hvis du allerede nu vil vide mere, kan du orientere dig i kursuskataloget.
Du har mulighed for at øve dig klinisk til “open-SIM”, hvis du har lyst eller behov for dette.
Det er helt frivilligt, og er ikke en del af din egentlige undervisning. Du kan læse om Open-SIM på Brightspace.
Velkommen til 4. semester, hvor du for alvor skal i gang med klinik og praktik.
I midten af semesteret skal du desuden se frem mod dit femte semester, hvor du skal have valgfag.
På 4. semester sker der en masse nyt og spændende. Du skal benytte din teoretiske viden indenfor bl.a. pædodonti, psykologi, parodontologi osv. når du eksempelvis er på klinik.
Som noget nyt skal du nu til at have dine første patienter på Børneklinikken, og du skal desuden ud i ekstern praktik. Det er den første eksterne praktik på studiet. Her vil du forhåbentligt lære en masse og få indsigt i, hvordan en hverdag forløber i privat praksis.
Hvis du har lang transport til dit praktiksted, kan du søge om ungdomskort eller kilometerpenge.
Læs om praktik og transportrefusion
Når du har med patienter at gøre, skal du følge AU's regler for brugen af sociale medier.
Læs om sociale medier og klinik
Du har sikkert allerede hørt en masse om dine valgfagsmuligheder, og måske er du godt igang med at planlægge et individuelt- eller projektorienteret valgfag?
Uanset hvad du vælger, skal du huske, at du selv skal tilmelde dig valgfaget, og i den forbindelse skal du være opmærksom på tidsfristerne for dette.
Du er nået til dit 6. og sidste semester. 6. semester adskiller sig lidt fra de forhenværende semestre på tandplejer-uddannelsen.
Du skal i gang med at skrive dit bachelorprojekt, enten individuelt eller som del af en gruppe. Bachelorprojektet er en skriftlig opgave, som du skal forsvare mundtligt.
Studypedia er fortsat din ven, hvor du kan finde gode råd til processen, fx:
Derudover skal du til at arbejde alene på klinikken. Det betyder altså, at du ikke længere skal arbejde sammen med en dyademakker, men nu sidder alene.
Der vil selvfølgelig fortsat være en underviser til stede, som du kan spørge til råds.
Semesteret og din uddannelse slutter med en dimission, hvor vi sammen fejrer, at du er færdig med din uddannelse 🎉
Du vil i løbet af semesteret få en mail med mere information.
Find tid, sted og tilmelding til dimissionen på studieportalen.