Hvis du ikke har fået tilmeldt dig de valgfag du ønsker inden for fristen, kan du følge eftertilmeldingsproceduren nedenfor.
Det er muligt at komme på venteliste, hvis du ønsker at blive eftertilmeldt undervisning efter tilmeldingsfristen 5. maj/5. november.
Du skal være opmærksom på, at du er noget dårligere stillet i den situation:
Alle studerende, der tilmelder sig inden for fristen, bliver fordelt på hold først
Vi kan ikke garantere dig en plads, hvis du tilmelder dig efter fristen
Vi tager ikke højde for evt. studiegrupper, hvis du tilmelder dig efter fristen
Du har ikke mulighed for at ønske et bestemt hold.
Forårssemester: 20. januar (23:59)
Efterårssemester: 20. august (23:59)
Når du har sendt formularen, kommer du på venteliste på de kurser, du ønsker at blive eftertilmeldt.
Vi behandler ventelisten første gang sidst i november (ved tilmelding til forårets undervisning) og sidst i maj (ved tilmelding til efterårets undervisning).
Vi forventer at behandle ventelisten anden gang inden jul (ved tilmelding til forårets undervisning) og i løbet af juni/juli (ved tilmelding til efterårets undervisning).
Vi behandler de sidste eftertilmeldinger umiddelbart efter fristen den 20. januar (ved tilmelding til forårets undervisning) og den 20. august (ved tilmelding til efterårets undervisning), dvs. lige enden semesterstart.
Du får svar på mail om du har fået plads, så snart vi har behandlet ventelisten.
Er der plads på et kursus fylder vi op med studerende fra ventelisten efter “først-til-mølle-princippet”.
Er der plads på flere hold på et kursus med ledige pladser, kommer du på det hold, hvor der er færrest tilmeldte.
Får du plads på et kursus, du har søgt om at blive eftertilmeldt, binder denne tilmelding. Det samme gør undervisning, du evt. har tilmeldt dig inden for tilmeldingsfristen.
Vil du gerne framelde et kursus, du har fået plads på ved eftertilmelding, skal du søge en dispensation.
Har vi ikke behandlet din ansøgning endnu, kan du dog godt komme af ventelisten igen. Du sender blot en mail til [email protected].
1.- 5. maj for tilmelding til efterårssemesteret
Når du er tilmeldt undervisningen i et kursus, er du automatisk også tilmeldt eksamen.