Hvorfor valgte du at læse statskundskab?
Jeg har helt tilbage fra gymnasietiden interesseret mig meget for samfundsfag og økonomi. Jeg overvejede meget at læse økonomi, men valgte så alligevel at begynde på statskundskab, fordi jeg tænkte, at det holdt lidt flere døre åbne – både i forhold til jobs, og fordi jeg ikke havde en specifik stilling i tankerne på det tidspunkt. Desuden var økonomi stadig en stor del af studiet på statskundskab.

Det var ikke så meget Christiansborg-politik, der interesserede mig, men mere teorier om samfundet og det politiske system. Jeg havde ingen skjult drøm om at blive politiker.

Kan du fortælle lidt om studietiden?
Jeg havde stor tilknytning til studiet og kunne rigtig godt lide at læse statskundskab. Fagligt syntes jeg, at det meste var spændende, og fordi det var superinteressant, kunne jeg godt finde på at bruge mere tid på at læse pensum, end det som var nødvendigt. Mit hold var fagligt dygtigt, så der var gode folk at sparre og diskutere med. Socialt var det også rigtig fint med godt sammenhold, mange fester og den slags. Jeg engagerede mig også i studiet i form af frivilligt arbejde i Kandidatforeningen og i studiejobs for forskellige forskere, som underviser/instruktor i metodefag på bachelor-delen og uden for de gule mure, bl.a. hos Rambøll som statistikker.

Ser du nogle af studiekammeraterne stadig væk?
Jeg er jo en af dem, der er blevet i Aarhus – mange er rykket til København, men vi ses da en gang i mellem. Nogle gange ses vi i arbejdssammenhæng, hvor vi mødes på hver side af bordet.

Har du et særligt minde eller oplevelse fra studietiden?
Afstanden mellem underviserne og de studerende var i hvert fald meget mindre, end jeg havde troet, den var. Jeg syntes, det var hyggeligt, at man altid kunne banke på døren og få svar på et metodespørgsmål eller bare høre, hvordan det gik. Det var i hvert fald noget af det, der gjorde, at det var et rigtigt godt studie.

Er stillingen hos VIVE dit første job?
Nej, mit første job var som konsulent og seniorkonsulent hos Epinion, som er et analyse- og rådgivningsfirma. På studiet begyndte jeg at specialisere mig i metode og offentlig forvaltning, og det føltes meget naturligt at gå ind i konsulentbranchen. Der arbejdede jeg meget med dataindsamling og forskellige former for analyse – men også med nogle af de ting, man måske ikke lærer så meget om på studiet, nemlig salg og kundekontakt.

Nu er jeg blevet projektleder hos VIVE. Her handler det overordnet om at bidrage med viden, der fremmer kvalitetsudvikling og en bedre ressourceanvendelse i den offentlige sektor. Jeg sidder i en afdeling for økonomi og benchmarking, som udfører analyser af kommuner og regioners effektivitet, produktivitet og økonomistyring. Mere specifikt gennemfører jeg forskellige typer kvalitative og kvantitative analyseopgaver og skriver tilbud til rekvirenterne, som typisk er kommuner og ministerier.

Det er et job, hvor man har stor indflydelse på sin egen arbejdstid – både i forhold til opgavetyperne og hvordan man prioriterer sin tid. Her er også rigtigt gode muligheder for at sparre med andre, f.eks. både politologer og folk med andre fagprofessioner. Arbejdet ligger lidt i grænsefeltet mellem konsulent- og forskerverdenen. Det er også derfor jeg har valgt at arbejde her, for jeg har overvejet at læse en ph.d. Her får jeg noget af de gode fra konsulentverdenen og fra forskerverdenen. 

Kan du nævne nogle eksempler på projekter, som du har arbejdet med?
Det kan for eksempel være en undersøgelse af mulige forklaringer på enhedsudgifter på skoler og børnepasningsområdet, altså hvorfor det koster mere at undervise et barn i kommune x end i kommune y. Et andet eksempel er fra en kommune, hvor vi laver en analyse af demografimodellen på ældreområdet, dvs. den model, der til det tekniske/administrative budget beregner de udgifter, som følger af demografiske ændringer inden for ældreområdet. Vi sammenligner modellen med andre kommuners modeller og ser på muligheder for at udbygge modellen, så den tager højde for flere forhold, herunder f.eks. at de ældre generelt bliver sundere og sundere, og at der måske er udvikling i en diagnose som demens, som også kan spille ind på, hvor dyrt området er. Et tredje eksempel er kommunernes effektiviseringsforslag, som vi kigger igennem på tværs af kommunerne for at se, hvad der virkelig effektiviserer, og hvad der ikke gør. Forslagene samler vi i et katalog til kommunerne, så de kan lære af hinanden og få forslag til, hvordan man kan lave flere økonomiske effektiviseringer.

Hvad fra studiet har du haft gavn af i dine jobs?
Først og fremmest vil jeg sige metode i form af nogle rigtigt gode analytiske kompetencer, som gør, at jeg kan gennemskue komplekse problemstillinger. Men også håndværksmæssigt, idet man lærer at opstille et fornuftigt forskningsdesign og gennemføre dataindsamling på forsvarlig vis. Jeg vil også sige, at jeg trækker meget på teorier fra offentlig forvaltning, og mikro- og makroøkonomi også er relevante. At analysere data med forskellige kvalitative og kvantitative metoder er også noget, jeg bruger rigtig meget.

Hvad mener du er styrken ved statskundskabsuddannelsen?
Styrken er, at vi kan gennemskue de forskellige komplekse sammenhænge, når vi fx undersøger problemstillinger inden for det offentlige, fordi vi har stor viden om det politiske system og samfundet. Metodemæssigt er økonomerne måske lidt foran, men statskundskaberne har måske en større forståelse for det genstandsfelt, som vi sidder med. Det er også i samspillet mellem de to ting, at man bedst kan skabe ny viden. En betragtning, jeg har gjort mig, er, at vi som politologer har haft mange forskellige fag – man er jo generalist – og dermed kan man inddrage viden fra forskellige områder.