En skriftlig eksamen som hjemmeopgave dækker over:
Vi bruger eksamenssystemet WISEflow til skriftlige hjemmeopgaver.
Disse typer af hjemmeopgaver er altid anonyme på Health:
WISEflow danner en automatisk forside, men du skal også lave din egen.
Din egen forside skal indeholde:
Du skal skrive opgaven i Times New Roman 12 pkt. (eller anden læsevenlig skrifttype) og linjeafstand 1½.
Studienummer (hvis eksamen ikke er anonym) skal stå som sidehoved på alle sider.
Skriv sidetal og samlet antal sider som sidefod på alle sider (eks.: 1 af 15, 2 af 15)
Det er vigtigt, at du er opmærksom på kravene til opgavens omfang. Din opgave bliver nemlig ikke bedømt, hvis den ikke lever op til kravene.
Du kan se, hvor meget din opgave skal fylde i studieordningen under det enkelte kursus.
En normalside regnes som 2400 typeenheder (tegn plus mellemrum).
Når du tæller anslag, skal du tælle alle tegn og mellemrum i tekst, noter, figurer, grafer og tabeller (også hvis de er indsat som billede).
Med mindre der står andet i din studieordning, skal du ikke tælle anslag på forside, indholdsfortegnelse, bilag og evt. resumé.
Du skal bruge enten referencesystemet Vancouver eller Harvard, når du henviser til litteratur i din opgave.
Senest en uge inden eksamen starter, får du en mail i din au-mailboks om, at din eksamen er klar i WISEflow.
På WISEflow kan du se forskellige informationer om din eksamen, fx:
Det er også via WISEflow, at du afleverer din opgave.
Når din eksamen er en skriftlig hjemmeopgave, må du som udgangspunkt bruge alle hjælpemidler. Se nærmere om hjælpemidler på kursets side i kursuskataloget. Det er naturligvis vigtigt, at du selv formulerer og skriver din opgave.
Du kan finde gode tips til opgaveskrivning på Studypedia
Hvis noget går galt undervejs, og du ikke kan gøre din eksamen færdig til tiden, kan du muligvis søge om en dispensation. Sørg for at have dokumentation for, at du har forhindret i at aflevere til tiden (f.eks. skærmbilleder af fejlen og lignende). Kontakt Studieservice, hvis du har spørgsmål til dette.
Du skal aflevere din opgave som én samlet pdf inkl. eventuelle bilag.
I din eksamensplan kan du se afleveringsfristen for din besvarelse.
For at din besvarelse kan godkendes, skal den være afleveret inden afleveringstidspunktet for din eksamen. Derfor er det en god idé at være i god tid med din aflevering, så eventuelle uforudsete problemer kan håndteres inden afleveringsfristen.
Eksamenssystemet lukker ned præcist ved afleveringsfristen, og det er uret i WISEflow, der er styrende. Hvis afleveringsfristen er kl. 12.00, så skal du uploade din besvarelse inden kl. 12.00.
Hvis ikke du afleverer til tiden, har du som udgangspunkt brugt et eksamensforsøg.
Hvis du er blevet forhindret i at aflevere på grund af noget uforskyldt, kan du søge om dispensation.
Du skal selv lave en forside til din opgave ved hjemmeopgaver.
Hvis din hjemmeopgave er anonym skal du ikke skrive navn, studienummer eller andet på din opgave, der kan identificere dig.
Når du har afleveret, modtager du en e-mail med en kvittering på, at din aflevering er afleveret rettidigt. Derudover vil du kunne se en kvittering, når du har trykket "Aflever". Husk at tjekke din kvittering for at være sikker på, at du har afleveret korrekt.
Efter du har afleveret din eksamen, får du en kvittering i din AU-mail. På kvitteringssiden kan du se din besvarelse.
Så snart din karakter er tastet i eksamenssystemet, vil du kunne se den enten ved at logge på mitstudie.au.dk eller ved at logge på STADS. Din karakter bliver tastet senest på den dag, hvor fristen for bedømmelse er fastsat til. Du kan se bedømmelsesfristen i din eksamensplan eller på WISEflow.
Du har ikke krav på at få feedback på din eksamen.
Men du altid meget velkommen til at kontakte den kursusansvarlige for at høre, om der er mulighed for at få feedback. Du finder navn og kontaktoplysninger på kursusansvarlig i kursuskataloget.
Sådan gør du, hvis du skal til eksamen som gruppe.
Dine medstuderende, som du har tilføjet til gruppen, skal nu acceptere invitationen.
Det foregår også i WISEflow. Her kan de se gruppeinvitationen under det valgte flow.
Når I sender jeres opgave i WISEflow, er det kun én af gruppens medlemmer, der skal uploade og aflevere opgaven og eventuelle bilag.
Resten af gruppens medlemmer skal blot sikre sig, at de er en del af gruppen ved at acceptere gruppeinvitationen.