Dispensation betyder, at du fritages fra de regler eller frister, der normalt gælder for dit studieforløb. Det er altså en undtagelse fra universitets sædvanlige krav, som universitet kun giver i særlige situationer.
Du kan kun få dispensation, hvis du er i en usædvanlig situation, som er uden for din kontrol, og som påvirker dine studiemuligheder meget.
Der er ikke en tjekliste for, hvornår noget er et usædvanligt forhold. Det vil altid afhænge af din situation, og hvad der er sket.
Men ofte er et usædvanligt forhold fx:
Vi vurderer alle dispensationsansøgninger individuelt, og der kan være særlige omstændigheder, der påvirker afgørelsen.
Kontakt studievejledningen, hvis du har brug for vejledning om, hvad der kan begrunde en dispensation.
Du kan søge dispensation, hvis du på grund af din usædvanlige situation:
har opbrugt dine eksamensforsøg
har brug for at få udsat fristen for at bestå din førsteårsprøve
kommer til at overskride din maksimale studietid
har behov for særlige prøvevilkår, fx ekstra tid
har brug for at blive afmeldt undervisning eller eksamen efter fristen
har behov for at blive holdsat på ny
Du kan også søge dispensation for andre ting - listen er ikke udtømmende.
Din dispensationsansøgning skal indeholde tre vigtige elementer:
Det er en god idé at kontakte studievejledningen, inden du søger dispensation. Især hvis det er første gang, du skal søge.
Studievejledningen kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad der er relevant for din ansøgning.
Som nævnt flere steder er det nødvendigt, at du dokumenterer dine usædvanlige forhold, hvis studienævnet skal kunne give dig en dispensation.
I mange tilfælde vil dokumentationen være en lægeerklæring, som dokumenterer, at du er syg, eller den kan dokumentere, hvordan dine usædvanlige forhold påvirker dig.
Læs mere om lægeerklæringer og krav til din lægeerklæring her.
Dokumentation kan også i nogle tilfælde være andre ting - det kan fx være en udtalelse fra en speciallæge eller psykolog, en kopi af din indkaldelse til operation eller andet.