Kandidatstudiestart Aarhus

Velkommen til dit kandidatstudie på Aarhus Universitet!

I Aarhus holdes der en delvis fælles studiestart for kandidatuddannelserne i Sygepleje, Sundhedsfaglig kandidat og Optometri og Synsvidenskab. 

På denne side finder du de informationer, du skal bruge i forbindelse med studiestart. Planlægningen er stadig i gang, og det er ikke alle informationer du kan få på denne side af sommerferien. Men vi opdaterer siden løbende, og du skal nok få en grundig introduktion til studiet, undervisningsplaner, læsegrupper, boglister osv., når vi går i gang i slutningen af august. 

Hvor og hvornår er der studiestart?

Her kan du se programmet for studiestarten på de sundhedsvidenskabelige kandidatuddannelser 2020 Campus Aarhus. Vi tager forbehold for indholdsmæssige ændringer.

Bemærk at der endnu ikke er anført lokaler. Grundet corona-hensyn er lokalefordelingen stadig i gang. Det vil selvfølgelig blive meldt ud inden studiestart præcis hvor du skal møde op den første dag.


Torsdag d. 27. august

9.00-11.00

  • Præsentation af tutorer “hvem er vi”
  • Præsentation af program for dagen
  • Kahoot “hvem er i?”

11.15-12.15

  • Præsentation af Blackboard, how to uni, mitstudie.dk + STADS + AU find (skal bruges til O-løb og fremover) Spørgsmål hertil?

12.15-12.45

  • Frokostpause

12.45-16.00

  • O-løb (inddelt i studieretninger små grupper)
  • Hver station er ved et “hot spot” uni og bliver præsenteret af tutor hvert sted

16.00-18.00

  • Pizza fællesspisning 


Fredag d. 28. august

9.00-10.00

  • Uddannelsesopdelte oplæg ved uddannelsesledere

10.15-12.30:

  • Velkomst ved studieleder
  • Bibliotekets oplæg: brug bibliotekets mange ressourcer
  • Studievejledningens oplæg: et godt studieliv på uni
  • Opsamling på studiestart og afrunding: god weekend og godt semester!

   -->  Fælles frokost for dem som har lyst 

Hvilke dage har jeg undervisning?

Du finder de foreløbige planer for undervisningen i efterårssemesteret 2020 her på studieportalen. I menuen (på mobil foroven; på pc ude til venstre) kan du vælge din uddannelse. Herunder kan du vælge den pind, der hedder "Undervisning og eksamen", så vil planerne for de forskellige semestre komme frem. 

Du kan også gå direkte via disse links:

Undervisning E20 på Advanced Practice Nursing (APN)

Undervisning E20 på Nursing Science (NS)

Undervisning E20 på Den Sundhedsfaglige kandidat

Undervisning E20 på Optometri og Synsvidenskab

Hvordan kan jeg bedst forberede mig på studiestart?

1. IT-systemer på AU

Noget af det bedste du kan gøre for at forberede dig på studiestart er at sætte dig lidt ind i nogle af de mange it-systemer, der bruges på AU. Der er mange aspekter af studielivet, og der er også mange platforme for kommunikation mellem dig og underviserne, administrationen, studievejledningen og universitetsledelsen.

Vi ved at de mange systemer kan skabe forvirring til at starte med, så du kan gøre dig selv en tjeneste ved så småt at tage hul på det allerede nu.

Det kan du gøre ved at se denne lille introduktionsvideo til nogle af de vigtigste studiesystemer på AU. Videoen varer lidt under tre minutter. 

2. Bøger og litteratur

Der er ingen forventning om, at du har læst noget af pensum inden du starter på uddannelsen. Men hvis du har lyst til at gå i gang med at læse, kan du se nogle anbefalinger af bøger længere nede på siden her.

3. Regnekursus

På nogle af dine kommende kurser kan det være en fordel, hvis dine regnefærdigheder ikke ligger alt for dybt begravet i hukommelsen.  Aarhus Universitet tilbyder et online regnekursus, hvor du kan teste dig selv og lære om de matematiske begreber, som du skal bruge på studiet. 

Find link til kurset her på siden. 


Bøger til kurserne

Du kan altid læse mere om dine fag samt hvilke bøger, der anbefales til dit studie i Kursuskataloget

Til Patologisk optik anbefaler vi:

2015-2016 Basic and Clinical Science Course (BCSC) - eller nyere udgaver af disse bøger :

  • Section 8: External Disease and Cornea
  • Section 11: Lens and Cataract
  • Section 13: Refractive Surgery

Øjensygdomme. 2. udgave (Bek, Hjortdal, la Cour) Fadls Forlag


Primære bøger til "Kvalitativ forskning og metode" (Køb eller lån altid nyeste udgave):

  • Tanggard, L. og Brinkmann, S. eds.. 2015, Kvalitative metoder - en grundbog, København 2. udg.: Hans Reitzels Forlag
  • Koch L. & Vallgårda S, eds. 2019,. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, 5. udg København: Munksgaard, OBS, udkommer 15. august 2019
  • Henricson, M. eds. 2018, Videnskabelig teori og metode. Fra idé til eksamination. 2. udgave København: Munksgaard
  • Jensen, L. B. 2011, Indføring i tekstanalyse. København: Samfundslitteratur
  • Juel, Henrik (red.) 2011, Hvor er pointen? – kommunikationsfaglige vinkler på argumentation, København, Handelshøjskolens Forlag
  • Jensen, Leif Becker 2005: Fra patos til logos. Videnskabsretorik for begyndere. Roskilde Universitetsforlag.

Til Epidemiologi og Biostatistik bruges følgende bøger: 

  • S. Juul, B. Hammer Bech, C.C. Dahm og D. Rytter. Epidemiologi og evidens, 3. udgave.
  • og
  • Kirkwood og Sterne, Essential Medical Statistics, 2. udgave.


Til Sygepleje og samfund bruges følgende bøger:

  • Vallgårda, Signild m.fl. (2016). ”Sundhedsvæsen og sundhedspolitik”. Munksgaard.
  • Sundhedssociologi - en grundbog. 2018. Gyldendal. Forfattere: Inge Kryger Pedersen, Kristian Larsen, Michael Hviid Jacobsen, Søren Kristiansen m.fl. ISBN: 9788741268934

Du forventes ikke at have købt eller læst bøgerne før studiestart. Der tages forbehold for ændringer, og flere bøger kan blive tilføjet i august.

Job og studie?

Når du starter på din kandidatuddannelse, skal du forvente at bruge min. 37–40 timer om ugen på studiet. Der er undervisning ca. 3 dage om ugen, men derudover er der gruppearbejde og selvstudie.

Erfaringsmæssigt ved vi, at det kan være svært at få studie, arbejde og familie til at hænge sammen, hvis du planlægger at arbejde mange timer om ugen ved siden af studiet.

IT-support og systemer

Du vil få kendskab til en del it-systemer, når du læser på AU, og du kan læse mere om dem her:

Se også en kort video, der introducerer de vigtigste IT-systemer på AU her (åbner i YouTube).

Find dit hold her!

For at se hvilket hold du er på, skal du starte med at logge på Studieselvbetjeningen (STADS) ved at bruge Aarhus Universitets system WAYF - se video om, hvordan du gør her (på YouTube - ingen lyd).

Når du er logget på Studieselvbetjeningen (STADS), er det muligt at se, hvilket hold du er på. Se en video om hvordan du gør her (samme playliste på YouTube - ingen lyd). 

Find studievejlederne

Studievejlederne på Health holder til i

Vejledning og Studieinformation, Health:

Vennelyst Boulevard 9
8000 Aarhus C
Bygn. 1611, Lokale 153
Find det her

Særlige udfordringer

Er du ordblind? Har du psykiske lidelser? Har du bevægelses- syns eller hørehandicap? Så læs her, hvad Specialpædagogisk Støtte (SPS) på AU kan gøre for dig.