Find din forening

Velkommen!

Her finder du al den information, du har brug for, om Arts’ nye foreningsapp. 

Det er her, I kan registrere jeres studenterforening, så I kan blive en del af den nye app. 

Det er også her, du som studerende finder links til download af appen, så du kan finde dit foreningsfællesskab.

Find din forening

Arts har flere end 100 studenterforeninger. Er du nysgerrig efter at se, hvilke foreninger der findes, og har du lyst til at finde dit nye foreningsfællesskab, så download den nye foreningsapp. 

I appen kan du søge din nye forening frem vha. diverse kategorier som fx uddannelse og interesse, du kan tilkendegive interesse i foreningernes events, du kan se, om en forening er åben for nye medlemmer og meget mere.

Registrér og administrér jeres forening

Som studenterforening på Arts kan I registrere jer og blive en del af appen.

Med appen kan I synliggøre jeres forening og dermed rekruttere nye medlemmer. Appen giver ud over at profilere jeres forening mulighed for at lægge jeres events i kalenderen, tilkendegive om jeres forening er åben for nye medlemmer, vise jeres lokation på det interaktive kort mm.

Registrér jeres forening lige her og invitér flere studerende ind i netop jeres fællesskab.

Det er også via linket, at I logger ind og administrerer jeres profil i appen, opretter nye events mv. 

Om studenterforeninger

En studenterforening er et sted, hvor du kan samles med dine medstuderende om noget, der gør dit studie eller studietid mere meningsfuld.

Din studenterforening behøver ikke være rettet mod et specifikt studie eller fakultet, men kan være for alle på universitetet.

I Danmark findes der ingen lovmæssige krav til foreninger. Dog findes der nogle grundkrav, som foreningen skal leve op til for at blive juridisk anerkendt som en forening. Dem kan I læse mere om via nedenstående link. 

På Arts vil vi gerne gøre det så let for jer at danne en forening som muligt. Derfor har vi kun ganske få krav til de frivillige studenterforeninger. Når I anmoder om, at jeres forening registreres i appen, tilkendegiver I, at jeres forening lever op til følgende krav:

-    Foreningen er en studiesocial frivillig forening stiftet af studerende på Arts
-    Foreningens medlemmer er studerende på Arts/AU
-    Foreningens formål er at lave aktiviteter for Arts-/AU-studerende

Arts støtter op om studenterforeningerne, som dog ikke optræder på vegne af Arts.  

Vi forbeholder os retten til at afvise foreninger, hvis vi vurderer, at de ikke lever op til kravene.

Foreninger, der en del af en fagforening, en landsdækkende organisation el.lign., godkendes ikke som værende en studenterforening på Arts. 

I kan læse mere om det at etablere en forening på vores foreningsside. Det er også her, I finder information om lån af lokaler, om at søge tilskud, AU’s e-læringskursus for foreninger og meget mere.

Kontakt

Har du spørgsmål til appen, er du velkommen til at kontakte Arts’ trivselskoordinator Louise Griberg Spaabæk på grib@au.dk.