Kvantemekanikkens Interpretationer (1p)
Indhold
Kvanteteorien (1924 - ?) danner grundlaget for det 20. århundredes fysik, ligesom Galileis og Newtons mekanik har gjort det de forrige 300. år.
Den klassiske mekanik lavede fuldstændig om på tidligere generationers opfattelse af naturen. I dette århundrede skete det igen ! Det herskende klassiske verdensbillede blev erstattet fra bund til top med ... hvad ?
Selv om kvantefysikkens grundlæggere (først: Bohr, Einstein og Planck, senere: de Broglie, Schrødinger, Heisenberg, Pauli, Born, Dirac) var enige om omfanget af den revolutionerende ændring, fremkaldt af kvanteteorien, kunne de ikke blive enige om ret meget andet. De blev snart delt i to lejre. Den ene lejr havde som sine fornemste repræsentanter Einstein og Schrødinger (de Broglie var også med, dog kun for en kort stund). Den anden lejr (som tilsyneladende "vandt kampen", ca 1930) havde først og fremmest Bohr, i teorien deres nominale leder.
Men den kvanteteori, som de følgende generationer af fysikere lærte at kende (gennem lærebøgerne), havde snarere den ungarsk-fødte matematiker og teoretiske fysiker Von Neumann, samt Pauli, som dens ophavsmænd og forsvarere. Der var også betydelige forskelle mellem disse to og Bohr. Sagen blev officielt henlagt allerede i trediverne. I 1964, genåbnede CERN-fysikeren J.S. Bell sagen for en stor del af de nye (efter krigen) generationer af fysikere, som naturligvis ikke havde oplevet det kulturelle klima i dette århundredes første del. Hvad er det egentlig, at vores mest fundamentale teori siden Newton's tid, fortæller os om naturen?
Jeg vil gennemgå et modeksempel som vil vise, at lærebøgernes tavshed på disse (og andre) punkter (et lævn fra tredivernes visdom) ikke behøver at være det sidste ord, og at denne tavshed slet ikke er noget, som de eksperimentelle fakta nødvendigvis påtvinger os. Dette betyder naturligvis ikke, at jeg påstår at mit udvalgte modeksempel nu bliver det sidste ord om sagen! Men jeg hævder, at dette modeksempel måske kan inspierere eksperimentelle folk til at finde nye veje og forskningsområder, som det 21. århundredes teknologi vil gøre tilgængelig. Kvanterevolutionen er langt fra at være fuldendt endnu.
Litteratur
J.S. Bell - "Speakable and Unspeakable in Quantum Mechanics" - udvalgte artikler; D. Bohm and D. Hilley - "The undivided universe" - dog kun de kapitler om ikke-relativistiske kvantemekanikken.
Kursets form og omfang
2 timers forelæsning og 2 timers øvelser, diskussioner m.m med tilhørernes aktive deltagelse i F00.
Lærer
A. Miranda