Videregående programmering (1p) (ingen fysikforudsætninger)

Videregående programmering (1p) (ingen fysikforudsætninger)


Indhold

Dette kursus er en opdagelsesrejse i programmeringsverdenen. Det er et rent programmeringskursus, som i princippet er interessant for andre faggrupper også, selvom det udbydes til fysik studerende.Udgangspunktet er en introduktion til programmeringssproget C. Efter et kort fælles studium af grundbegreber og deres syntaktiske udformning i C, startes en række ekspeditioner i forskellige retninger for programmering efter eget valg og interesse. Resultater præsenteres løbende og erfaringer udveksles således, at der også kan samarbejdes grupperne imellem. Udover C vil også udvidelser/aflededde af C såsom C++ og perl blive introduceret. Vi kan også kort se på Java, hvis der bliver tid.

Kurset vil i høj grad bestå i praktisk arbejde. I det omfang compilere er til rådighed, vil programmeringen kunne foregå på alle typer moderne maskiner uanset operativsystem. Projekter kan dog sagtens målrettes mod brug af pakker til specifikke platforme.


Forudsætninger

Nogen programmeringserfaring og erfaring med et eller flere operativ systemer (Windows, Unix) på Dat F niveau f.eks. Kurset behandler ikke specielt fysiske problemer og kan derfor følges af ikke-fysikere.


Litteratur

Kernighan & Ritchie: The C (ANSI C) Programming Language, second edition, Prentice Hall, 1988


Kursets form og omfang

1 times forelæsning og 3 timers projektarbejde om ugen i E99.


Lærer

Søren Frandsen