Specialer skal normalt vælges indenfor afdelingernes forskningsområder og udføres ofte i tilknytning til igangværende forskningsprojekter. Afhængigt af emnet vil det i de fleste tilfælde blive forlangt, at bestemte tilvalgsfag er bestået forud for specialestudiet. Det forudsættes, at den speciale-studerende følger seminarer, kollokvier og andre aktiviteter på afdelingerne.
Afdelingerne har egne procedurer for optagelse af specialestuderende. Oplysninger om dette fås ved henvendelse på afdelingskontorerne.
Biologisk Institut udgiver jævnligt en oversigt over afsluttede og igangværende specialestudier. Oplysninger om afdelingernes forskningsaktivitet kan hentes på nettet: www.biology.au.dk
Nedenfor er afdelingernes forskningsområder nærmere beskrevet.
Afdeling for Systematisk Botanik:
De emner, man primært kan vælge at skrive speciale i ligger indenfor botanisk taxonomi, kvantiativ vegetationsøkologi og tropisk økologi. Specialeprojektet vil typisk blive udført i tilknytning til igangværende forskningsaktiviteter. Afdelingen råder over eksperitise indenfor følgende plantegrupper: palmer, bregner, bælgplanter, græsser og vedbend familien. Hovedindsatsen foregår i troperne, hvor medarbejderne deltager i samarbejdsprojekter med lokale universiteter blandt andet i Senegal og Ecuador. I Danmark er der mulighed for at arbejde med ganske få specielt udvalgte plantegrupper såsom pil. Der er i begrænset omfang mulighed for at arbejde med vegetationsøkologiske problemstillinger i Danmark. Sådanne projekter vil ofte have en ekstern vejleder tilknyttet.
Afdeling for Botanisk Økologi:
Forskningen ved afdelingen omhandler planters økologi med fokus på vand- og sumpplanter. Forskningen involverer både deskriptive studier af individers og populationers respons på det miljø, hvori de vokser, og detailstudier af de demografiske og fysiologiske tilpasningsmekanismer. Forskningen ved afdelingen kombinerer eksperimentelt arbejde i laboratoriet og felteksperimentelle undersøgelser, hvor opstillede hypoteser efterprøves under naturlige forhold.
Følgende emner er centrale i afdelingens forskning: (i) Akvatiske planters strukturelle og fysiologiske tilpasning til kårfaktorerne i sediment, vand og luft; (ii) Fysiske og kemiske kårfaktorers regulering af - og interaktive effekter på - akvatiske planters metabolisme og vækst; (iii) Akvatiske planters påvirkning af og interaktion med det omgivende miljø, herunder globale miljøændringer; og (iv) Effekten af fysiske, kemiske og biologiske faktorer på plantebestandes struktur og dynamik. Specialestudiet udføres ofte som en kombination af feltundersøgelser og kontrollerede laboratorieeksperimenter eller som et intensivt litterært studium.
Afdeling for Genetik og Økologi:
Forskningen ved afdelingen er centreret om følgende forskningsområder: Teoretisk populationsgenetik, eksperimentel populationsgenetik, adfærdsøkologi, populationsøkologi, epidemiologi og parasitologi, conservation biology samt molekylær evolution og biologisk sekvensanalyse. Efter nærmere aftale kan et speciale ved afdelingen indgå i et studium ved den matematisk-fysiske faggruppe eller Geologisk Institut.
Afdeling for Mikrobiel Økologi:
Mikrobiel økologi og stofkredsløb i primært vandige miljøer. Mikrobiel fysiologi, herunder isolering af nye organismer og bioteknologisk udnyttelse af bakterielle metabolitter.
Molekylærbiologisk karakteristik af bakterielle samfund og bakteriel aktivitet. Udvikling af biosensorer baseret på immobiliserede bakterier. Modellering af mikrobielle processer
Afdeling for Zoologi:
Der ydes specialevejledning inden for følgende emner:
Terrestrisk økologi, jordbundsbiologi, økotoksikologi, adfærdsøkologi, vildtbiologi, evolution, parasitisme, entomologi, biomekanik/funktionel morfologi og conservation.
Afdeling for Zoofysiologi:
Der ydes specialevejledning inden for følgende emner:
Respirationsfysiologi. Biokemiske og fysiologiske undersøgelser af respiratoriske pigmenter og blod. Hjertemusklens fysiologi. Fysiologisk akustik. Sanseorganers morfologi.
Afdeling for Marin Økologi:
Afdelingens forskning er centreret om økologiske problemstillinger i pelagiske og benthiske miljøer. Der arbejdes med marine populationers udbredelse og dynamik, samt med både pelagiske og benthiske samfunds struktur og tidsmæssige variation. Dominerende phyto- og zooplanktoniske organismer, meio- og makrobenthiske invertebrater samt fisk er vigtige organismer i afdelingens forskningsprojekter. Forskningen er i vid udstrækning eksperimentel baseret. Blandt aktuelle forskningsprojekter kan nævnes: 1) undersøgelser af betydningen af 'subsurface' fytoplankton opblomstringer på fødekædestrukturen i danske farvande, 2) betydning af ålegræs som refugium for fiskeyngel, 3) undersøgelser af makroparasitters indflydelse og interaktioner med marine mellemværter fra den kystnære zone og 4) studier af bestands- og vækst regulerende mekanismer for benthiske invertebrater. Flere af afdelingens medarbejdere er engageret i projekter rettet mod opnåelse af en bedre forståelse af klimaforandringers betydning for økologiske processer (bl.a. i arktiske farvande).