Ved kursets afslutning skulle du gerne have fået
Først ses på tælling i forhistorisk tid, dernæst på talbegrebet i egyptisk og mesopotamisk oldtid, og i den forbindelse berøres kinesisk og indisk oldtids- og middelaldermatematik kort. En væsentlig del af historien tager sit udgangspunkt i det klassiske Grækenland, hvor man fik den idè at definere tal og bevise sætninger om dem – efter at menneskeheden havde været i stand til at tælle og regne i årtusinder. Med tal mente grækerne dem, vi i dag kalder de naturlige tal. Gradvist faldt de positive rationale tal, kvadrat- og kubikrødder samt andre positive irrationale tal, de negative og de komplekse tal ind under talbegrebet – uden at dette formelt blev udvidet. Geografisk fandt dette sted først i de arabiske lande og senere i Europa. I 1800-tallet blev indførelsen af de komplekse tal baseret på de reelle tal, hvorefter der blev givet forskellige definitioner eller konstruktioner af de reelle tal ud fra de rationale tal. Et spørgsmål om, hvorvidt der var sikret et konsistent grundlag for de reelle tal, bevirkede, at matematikerne nok en gang vendte tilbage til studiet af de naturlige tals egenskaber.
Den historiske udvikling af tallene følger mange krogede og spændende veje og kommer blandt andet i tæt berøring med geometriens, ligningsteoriens, analysens og den abstrakte algebras historie samt spørgsmål om matematikkens grundlag. Tillige viser den, hvordan matematikken bygger på en intuition, der kan være vanskelig at beskrive.Godkendelse af foredrag, aktiv deltagelse i teoretiske øvelser, samt en fremmødeprocent på mindst 80, eller beståelse af eksamen.
Yderligere 5 point kan opnås ved at skrive en afløsningsopgave, der har et arbejdsomfang på tre uger. Man kan også kombinere kurset med en 5 eller 10- point bacheloropgave.