Verdensbilledets historie



Forår 2004



5 ECTS point



Formål:
“Verdensbillede” skal her forstås i den astronomisk-fysiske forstand, som videnskabelig begrundet kosmologi, omend filosofiske og teologiske problemstillinger også vil berøres. Kurset vil episodisk behandle vigtige faser i kosmologiens udvikling, idet vægten er på den nyere historie, især det 20. århundrede. Ved at gennemgå kurset vil du erhverve

*overblik over problemer og fremskridt i forståelsen af universet.
*forståelse for vekselvirkningen mellem observationer og teori.
*indsigt i nu forladte, men historisk vigtige teorier.
*kendskab til klassiske arbejder af forskere fra Kopernikus til Hubble.
*fysisk indblik i relativistisk kosmologi gennem læsning af primærkilder. På grund af kildernes tekniske niveau, kræves der kendskab til fysik og matematik.

Indhold:
Blandt de emner og temaer, der belyses i kurset, er:

*Overgangen fra det geo- til det heliocentriske system. Hvor revolutionær var den kopernikanske revolution?
*Filosofiske og matematiske spekulationer om verdensrummets (u)endelighed.
*Kosmologiens ændrede muligheder gennem astrofysikken i 1800-tallet.
*Debatten om Mælkevejens status i forhold til hele universet.
*Relativitetsteori, kosmologiske modeller og det dynamiske univers.
*Begrebet om universets oprindelse og dets rolle i big-bang kosmologien.
*Videnskabelige kontroverser om universets struktur og udvikling.

Undervisningsform:
Forelæsninger, gennemgang af kilder, samt oplæg ved deltagere. Kursusblokke på 3½ time om ugen i 2 gange 7 uger.

Evaluering:
Beståelse af mundtligt oplæg samt af to skriftlige opgaver. Kurset bedømmes internt efter 13-skala på grundlag af oplæg og opgaver. Yderligere 5 points kan opnås ved at skrive en afløsningsopgave.

Underviser:
Helge Kragh.

Undervisningsmateriale:
O. Pedersen og H. Kragh, Fra Kaos til Kosmos (København, 2000). Desuden net-tekster og udleveret materiale.