Matematikken i de islamiske lande



Forår 2004



5 ECTS point



Formål:

Efter profeten Muhammeds død i 632 A.D. indledtes omfattende erobringstogter fra den Arabiske halvø mod alle omliggende territorier. Der var tale om en nærmest eksplosiv ekspansion, som skabte et muslimsk imperium, der allerede ca. 730 A.D. strakte sig fra Spanien i Vest til Indien i øst.Omfattende og betydelige videnskabelige aktiviteter fulgte i kølvandet på denne militære/politiske kraftanstrengelse: Der blev oprettet institutioner for forskning og for oversættelse af matematiske og astronomiske værker fra Indien, Iran og den Hellenistiske verden, og senere fulgte bygning af observatorier rundt om i imperiet. Matematisk aktivitet skrevet på arabisk forekommer fra ca. 750 til ca.1450 A.D.Ved kursets afslutning forventes du at have fået

*kendskab til middelalderlige islamiske matematikeres videnskabelige forudsætninger, herunder den omfattende oversættelsesvirksomhed i perioden
*kendskab til periodens matematiske hovedværker og til udviklingstendenser i de behandlede emner.

Indhold:

Deltagelse i kurset vil give indblik i middelalderlige islamiske matematikeres bidrag inden for emnerne:

*aritmetik
*algebra
*geometri
*trigonometri
*matematisk-astronomiske instrumenter.

Undervisningform:

Underviser- og. studenteroplæg 3 timer om ugen i 12 uger.

Evaluering:

Aktiv deltagelse eller eksamen.

Underviser:

Claus Jensen.

Undervisningsmateriale:

J.L.Berggren: Episodes in The Mathematics of Medieval Islam (Springer Verlag , 1986), samt fotokopier af tidsskriftartikler mv.