Forskningsverden, belyst af forskning

Forår 2004

5 ECTS point

Formål:
 
At give indsigt i og forståelse af forskningsverdenen. Forskningen og forskningens verden er en stor og mangfoldig verden byggende på historie og kontinuitet og samtidig under stadig forandring. Forskningen er en meget menneskelig affære, udført af mennesker og for mennesker. Forskningen omfatter på samme tid samarbejde og konkurrence. Kritik er forskningens kendetegn. Al viden underkastes kritik og må nødvendigvis underkastes kritik. Forskningsverdenen eller forskningssystemet er et system i sammenhæng med omverdenen. Forskningen leverer ikke endegyldig viden, men viden, som er brugbar, som bruges og som har væsentlig betydning i samfundets udvikling.
 
Indhold:
 
Kurset bygger på bidrag fra en række fag, som har forskningen selv som genstandsfelt. Blandt disse er videnskabsfilosofi og videnskabsteori, videnskabshistorie og videnskabssociologi. Dertil kommer en række nye fag, på engelsk omfattet af begreberne Science Studies eller Science of Science. Hertil bidrager blandt andet forskningsstatistik og måling af forskning. Økonomer forsker i forskningens økonomi og forskningens betydning for samfundets økonomi. Politologer beskæftiger sig med forskningens rammer og forskningspolitik. På grundlag af bidrag fra alle disse fag giver kurset en samlet beskrivelse af forskningsverdenen.

 
Undervisningsform:
 

Forelæsninger, gennemgang af udvalgt litteratur og diskussion. De studerende deltager aktivt ved fremlægning af emner efter eget valg og ved gennemgang af udleverede kopier af tidsskriftartikler og afsnit fra bøger. 3 timer pr. uge i 2 gange 7 uger.

 

Litteratur:
 
Som grundlag benyttes: Peder Olesen Larsen:

Forskningens Verden. Prydhave, Nyttehave, Vildnis. Aarhus Universitetsforlag, Århus 2003. Derudover udleveres der løbende kopier af tidsskriftartikler og afsnit fra bøger, og udvalgt litteratur stilles frem på en semesterhylde.

 

Underviser:
 
Peder Olesen Larsen.

Evaluering:

5 ECTS points ved aktiv deltagelse; 5 yderligere points ved afløsningsopgave.