Erhvervsrettet projektforløb i Idræt

Som studerende har du mulighed for at tage valgfaget "Erhvervsrettet projektforløb" til enten 15 eller 20 ECTS. Projektforløbet godkendes på baggrund af en synopsis, en portfolio og en mundtlig eksamen. Et projektforløb forhåndsgodkendes individuelt af kursusansvarlig underviser.

Du har selv ansvar for at tilrettelægge dit forløb, herunder at finde et projektsted, en ekstern vejleder samt at få en forhåndsgodkendelse fra kursusansvarlig (Kristian Raun Thomsen for efterårskurset og Simon Lønbro for forårskurset).

Bemærk, at det er vigtigt at starte tidligt og være opsøgende for at nå at få alle ting på plads inden fristen for underskrift af aftalebrev. Derfor afholdes i semesteret op til kursusstart et informationsmøde. Der vil i forbindelse hermed være adgang til et seminar, hvor ældre studerende præsenterer deres erfaringer fra egne, igangværende projektforløb.

Kurset er fleksibelt tilrettelagt og muliggør derfor, at sideløbende kurser kan følges. Det kan anbefales sideløbende at tage kurset Idrætsprojekt, som er en selvstændig projektopgave med vejledning og uden konfrontationstimer.

Det er tilladt at strække opholdet over en længere periode end de angivne 5 (15 ECTS-kurset) og 8 (20 ECTS kurset) uger på fuld tid (37 timer/uge). Det er blot vigtigt, at det totale forløb (tilstedeværelse på projektsted, møder, forelæsning, holdtimer, vejledning, forberedelse og eksamen) har et omfang svarende til 400 (15 ECTS) eller 500 (20 ECTS) arbejdstimer.

Deadlines

Selvom du strækker dit ophold ud over en længere periode, så skal du aflevere portfolio og dokumentationsblanket via mail til den kursusansvarlige inden eksamensperiodens start, og din synopsis skal afleveres via Digital Eksamen senest 1 uge inden mundtlig eksamen.

Vær opmærksom på følgende

Aftalen med eksempelvis en virksomhed, organisation eller forbund, region eller kommune kan indgås på baggrund af uopfordret ansøgning eller opslag.
Du skal være opmærksom på følgende:

Forhåndsgodkendelser og aftalebrev

Når du søger forhåndsgodkendelse ved kursusansvarlig, skal du være opmærksom på følgende:

  • Du skal indlevere et aftalebrev, der er underskrevet af ekstern vejleder og dig selv.
  • Kursusansvarlig forhåndsgodkender projektsted og -forløb på baggrund af en kort projektbeskrivelse senest ved kursusstart (første uge i semesteret).

Du søger forhåndsgodkendelse ved enten at sende en mail til den kursusansvarlige eller ved personlig kontakt til ham - gerne det sidste. Kursusansvarlig er: Kristian Raun Thomsen for efterårskurset og Simon Lønbro for forårskurset.

Endelig godkendelse/aflevering

Synopsen og den mundtlige eksamen vurderes ud fra kravene i studieordningen. Du afleverer din synopsis 1 uge før den mundtlige eksamen via Digital Eksamen.

Inden eksamensperiodens start skal du maile blanketten Dokumentation for gennemført projektophold og din portfolio til den kursusansvarlige, så han kan godkende disse, da de er en del af indstillingsbetingelserne til eksamen. Blanketten er dokumentation fra dit projektsted på, at forløbet er udført i overensstemmelse med aftalen.

Der er derudover obligatorisk deltagelse i et posterseminar, der finder sted ved afslutningen af semesteret, og betragtes derfor ligeledes som indstillingsbetingelse til eksamen.