Dato for studiestart: 14. januar 2025
Sted: Hovedindgangen ved Navitas, Inge Lehmanns Gade 10, 8000 Aarhus C
Programmet vil blive tilgængeligt tættere på studiestart.
Nedenfor finder du også anden praktisk info om bl.a. IT, studiekort og SU, som du skal være opmærksom på inden studiestart. Du må desuden meget gerne koble dig på Brightspace inden studiestart, jf. IT til nye studerende.
Vi glæder os hilse på dig den første dag.
Den første dag får du at vide, hvilke bøger du får brug for og mulighed for at købe dem.
Hvis du er nysgerrig efter at vide mere om det på forhånd, finder du boglister på Stakbogladens hjemmeside
I forbindelse med din studiestart er det vigtigt, at du får oprettet et personligt studiekort. Du skal f.eks. altid have det med til eksamener og benytte det som adgangskort.
Studiekortet kan benyttes som adgangskort, så du har adgang til bygningerne uden for almindelig åbningstid.
Læs mere om, hvordan du får et Studiekort og får det aktiveret som adgangskort
Hvis du skal læse Adgangskursus
Nedenfor finder du 3 quizzer, der fungerer som en kort repetition af matematikken fra folkeskolen, og som kan bruges frit som forberedelse til Adgangskursus. Quizzerne er meget ens og indeholder forklaring på forkerte spørgsmål, således at du kan lære af eventuelle fejl i Quiz 1 og derved lave et bedre resultat i Quiz 2 osv. Resultaterne er kun til eget brug.
Alle opgaver kan i princippet løses uden lommeregner, men det er nok nødvendigt at have en blyant og et stykke papir ved hånden, når du tager quizzerne.
Hvis du har mod på mere, findes der også to matematiktests og én test i fysik/kemi for folkeskolens 9. klasse på Undervisningsministeriets hjemmeside.
Hvis du skal supplere i Matematik A eller Fysik B
Det anbefales, at du har matematik B i frisk erindring, når du skal følge matematik B-A eller Fysik. Du bør derfor prøve kræfter med opgaverne i dette brush-up kursus, hvor du også kan repetere teorien, blandt andet ved hjælp af videogennemgange af stoffet. For at få adgang til kurset, skal du bruge dit AU ID. AU ID kan du finde ved at logge ind på https://mit.au.dk/.
Vigtigt: Har du gået på HF eller HHX? Er din STX-eksamen fra 2019 eller tidligere? Så mangler du enkelte faglige elementer i dit B-niveau, som du med stor fordel kan fokusere på, inden du begynder på matematik A. Det drejer sig især om emnerne 4 og 6 i brush-up kurset.
Du kan få SU, hvis du tager et helt adgangskursus, men du kan ikke få SU, hvis du tager enkelte suppleringsfag over et halvt år.
Du er SU-berettiget fra august(sommerstart) eller januar(vinterstart), og du kan tidligst søge om SU en måned før studiestart. Det tager ca. 2-3 uger at behandle din ansøgning. Du søger online via www.su.dk
Fra du taster din ansøgning på www.su.dk til du får svar, går der 2-3 uger. Svaret kommer i form af en støttemeddelelse, hvor det fremgår, hvor meget du får, hvor meget der trækkes i skat, om du får studielån mv.
Du har selv ansvaret for, at du overholder SU-reglerne. På www.su.dk kan du logge på døgnet rundt og altid få overblik over din SU.
Har du spørgsmål til dine personlige SU forhold, skal du kontakte SU-kontoret på Aarhus Universitet
Husk din bærbare PC!
Det forventes, at alle studerende har en bærbar computer og anskaffer den inden studiestart. Det er et nødvendigt værktøj i dagligdagen på studiet.
Kom godt i gang
Når du starter på adgangskursus eller supplering, er det vigtigt, at du selv sørger for at få adgang til universitetets netværk og E-læringsplatformen Brightspace
Nedenfor finder du en trin-for-trin guide samt kontaktoplysninger på IT-supporten, der kan hjælpe, hvis du ikke selv kan få det til at fungere.
1. Opret dig som bruger på mitstudie.au.dk. Du kan logge på første gang med Mit-id: Følg denne guide
2. På mitstudie.au.dk skal du oprette en adgangskode, som du kan logge på med fremover. Det gør du under rubrikken "personlige oplysninger", vælg menupunktet "skift adgangskode". Under "personlige oplysninger" kan du også se dit AU-ID, som du vil få brug for under pkt. 3.
3. Herefter skal du bruge dit AU-id og den adgangskode du har oprettet på mit.au.dk til at logge på Eduroam - universitetets trådløse netværk. Følg denne guide
Adgang til printer
Læs mere om adgang til print her: http://library.au.dk/faciliteter/print-og-kopi/
Alle studerende på Aarhus Universitet har en AU mailadresse: studienummer@post.au.dk. Den vil blive brugt, når universitetet skal i kontakt med dig. Det kan være i forbindelse med eksamen, aflysning af undervisning, oplysning om træffetider, frister osv. Derfor er det vigtigt, at du tjekker din mail regelmæssigt. Dette gør du lettest ved at sætte din mailklient eller telefon op til at modtage mails fra din AU postkasse.
Du finder information om login og opsætning her: http://studerende.au.dk/it-support/mail/
Aarhus Universitets e-læringsplatform hedder Brightspace
Brightspace er en platform til kommunikation mellem undervisere og studerende. Du finder også din kalender og lektionsplaner for dine kurser og grupper her samt vigtig information om aflysning og flytning af undervisning.
Du har som studerende pligt til at holde dig ajour via Brightspace.
Læs mere om log-in og brug af Brightspace her:
https://studypedia.au.dk/tekniske-vejledninger/brightspace/
Den nærmeste IT-support finder du på 3. sal på Navitas i lokale 03.205. De kan også kontaktes på mail og telefon. Du finder kontaktoplysninger og åbningstider her: https://studerende.au.dk/it-support/kontakt/st/
Se desuden deres webside med mange gode guides: https://studerende.au.dk/it-support/
Står du for at skulle anskaffe en ny bærbar PC, vil vi anbefale følgende:
Vi fraråder at købe en Mac
Vi fraråder, at du køber en ny Mac. De specielle programmer, som benyttes på uddannelsen er Windowsbaserede og kører bedst på en PC. Desuden har vores IT-support bedre mulighed for at hjælpe dig med en PC.
Hvis du allerede har en Mac i forvejen, kan det dog være en mulighed at installere en virtuel Windows-klient på den. Se mere på denne side under "VM-ware"
Har du spørgsmål til studiet eller brug for at tale med en vejleder:
Har du spørgsmål vedr. eksamen, dit skema eller andre administrative ting:
Har du brug for særlig støtte?
Hvis du har studiemæssige problemer på grund af en psykisk lidelse, en fysisk funktionsnedsættelse, læse- og skrivevanskeligheder eller lignende, kan du få hjælpemidler, mentorstøtte o.a. via:
I sådanne tilfælde vil det dog ofte også være en god ide at kontakte studievejledningen!