Fredagsbarer og festforeninger spiller en vigtig rolle for et godt studiemiljø. Aarhus Universitet støtter disse arrangementer ved at stille lokaler til rådighed og give driftsmæssig rådgivning.
En fredagsbar er en forening tilknyttet et eller flere specifikke studier. Fredagsbaren har en lokalelåneaftale på et bestemt lokale, hvor fredagsbaren (efter aftale med Husrepræsentant og Arts Bygningsservice) kan afholde bar på fredage i tidsrummet kl. 16.00-02.00.
En festforening er en forening tilknyttet et eller flere specifikke studier for hvem festforeningen arrangerer sociale arrangementer/fester. For hvert arrangement skal et lokale bookes og en lokalelåneaftale godkendes af Husrepræsentant og Arts Bygningsservice. Fester kan afholdes på fredage i tidsrummet 16.00-02.00.
Studenterdrevne fester er fester, som ikke arrangeres i fredagsbar- eller festforeningsregi. Her skal bookes et lokale, en lokalelåneaftale skal godkendes af Husrepræsentanten for den bygning, hvor festen afholdes og Arts Bygningsservice. Er der tale om en fest, hvor der er udskænkning af alkohol, skal der søges om lejlighedstilladelse, hvilket gøres ved politiet. Fester kan afholdes på fredage i tidsrummet kl. 16.00-02.00.
Som forperson for en fredagsbar/festforening er du ansvarlig for:
Særligt for fredagsbarforperson
Fredagsbaren har mulighed for at skifte forperson to gange årligt - i juni og i december. I begyndelsen af hvert semester afholder Arts Bygningsservice introduktionsmøder for nye forpersoner.
Ved skift af forperson i fredagsbaren skal den nye og den afgående forperson i fællesskab udfylde blanketten Registrering af forperson/skifte af forperson.
Blanketten skal underskrives af Husrepræsentant og Arts Bygningsservice. Det er vigtigt, at den afgående forperson informerer den nytiltrådte forperson om de ansvarsområder og forpligtelser forpersonen har.
Forpersonen er ansvarlig for, at der i forlængelse af fredagsbaren/festen rapporteres i en mail til artsbyg@au.dk. Mailen skal indeholde information om eventuel afvigelse fra normalen (eksempelvis ved personuheld/ulykke, tilkald af ambulance, skader på bygninger eller anlæg, besøg af myndigheder (fx Fødevarestyrelsen eller Politiet) eller tilkald af myndigheder).
Arts Bygningsservice indkalder til halvårlige semestermøder/informationsmøder, hvor afviklingen af fredagsbarerne drøftes med fokus på de praktiske forhold omkring planlægning, efterfølgende rengøring, oprydning mv. Møderne afholdes så vidt muligt midt i semestret. Find referater fra tidligere semestermøder samt dato for næste semestermøde i kolonnen til højre.
Festforeninger er velkomne til at deltage i semestermøderne.
Fester kan afholdes i studieområder eller kantiner, som reserveres ved at skrive til artsbyg@au.dk. Bemærk, at I også skal udfylde og have godkendt en lokalelåneaftale.
Ønsker festforeningen/arrangøren at afholde et arrangement i et studieområde kontakter I forpersonen for den respektive fredagsbar angående brug af lokalet for at aftale opstilling/tilbagestilling, evt. lån af bar, depot mv. Kontaktoplysninger på fredagsbarformændene kan indhentes hos Arts Bygningsservice.
Lokalekapaciteten i nedenstående skema er angivet i forhold til lokalets standardmøbelopstilling.
Næste semestermøde:
Referater: