Studienævnet er det institutorgan, der sammen med studielederen og studieadministrationen bestyrer alt, hvad der angår undervisning og eksamen på dit fag. Det er blandt andet dit studienævn, der behandler sagen, hvis du søger dispensation, merit, forhåndsgodkendelse eller undtagelser fra din studieordning.
Studienævnet arbejder med ændringer i eksamensformer og fag (studieordningsændringer), udbud af fx valgfag, IV-fag, profilfag og fag på Summer University, følger op på evalueringer og diskuterer politiske og strategiske tiltag på instituttet (fremdrift, dimensionering, strategier for fx undervisning, studiemiljø, kvalitet, undervisningsevaluering og fagudvikling).
Pladserne i studienævnet er ligeligt fordelt imellem repræsentanter for det videnskabelige personale og for de studerende - så det er også her, du kan få indflydelse på dine studier.