HA og BSc in Economics and Business Adm.

Valgfag

Tilmeldingsperiode

  • Forårsfag: Tilmeld dig 1.-5. november  
  • Efterårsfag: Tilmeld dig 1.-5. maj

Valgfagsmuligheder

Hvis du følger det normerede studieforløb på HA/BSc in Economics and Business Administration er dine valgfag placeret på dit 5. semester og svarer til ialt 30 ECTS valgfag. 

Da der findes flere valgfagsvarianter, betyder det, at du kan vælge imellem følgende muligheder:

Forhåndsgodkendelse

Hvis du vil vælge fag uden for udbuddet af valgfag i din studieordning, skal du være ude i god tid, da du skal søge om forhåndsgodkendelse. Du kan i det følgende link finde oplysninger om at søge om  forhåndsgodkendelse af fag fra andre universiteter.

Trin for trin guide til tilmelding

  1. Find de valgfag, der udbydes på din uddannelse, i AU kursuskatalog. Du kan afgrænse din søgning ved at vælge din ’Uddannelse’ og ’Periode’.
  2. Du skal nu vælge, hvilke valgfag du ønsker at blive tilmeldt. Tilmelding til valgfag er bindende. Det betyder, at du efter tilmeldingsfristens udløb ikke kan afmelde dig eller ændre i de valgfag, som du har tilmeldt dig, medmindre du søger og får en dispensation fra studienævnet.
  3. Log på mitstudie.au.dk – find direkte link til studieselvbetjening (STADS) – tilmeld dig valgfag. Gå til ’Undervisning’ -> ’Tilmeld’. Her finder du en tilmeldingsblanket med en liste over mulige valgfag.
  4. Du skal kun tilmelde dig de valgfag/ECTS, som du ønsker at tage i det kommende semester (og du har plads til i dit studieprogram). Hvis du f.eks. mangler 10 ECTS, så kan du kun tilmelde dig valgfag svarende til 10 ECTS. Du skal ikke tilmelde dig valgfag, hvis du skal på udveksling. Hvis du ønsker at følge valgfag samtidig med et projektorienteret forløb, Summer University eller gæstefag på anden uddannelsesinstitution kan du tilmelde dig det ønskede antal valgfag/ECTS.
  5. Du skal angive ”1” ved hvert valgfag, du ønsker at blive tilmeldt.
  6. Fordelingen af valgfag er endelig den 22. maj 2024. Du tjekker dine tilmeldinger i studieselvbetjeningen STADS under ‘Undervisning –> ’Vis til- og afmeldinger’. Der kan ske ændringer i tildeling af valgfagene helt frem til den 22. maj 2024. Hvis du f.eks. i første omgang har tilmeldt dig tre valgfag, og du nu kun kan se to valgfag i tilmeldingsoversigten, skyldes det, at du ikke har fået en plads på alle ønskede valgfag i første tilmeldingsrunde. Du kan tilmelde dig et tredje valgfag i den anden tilmeldingsrunde.
  7. Anden tilmeldingsrunde afvikles den 23.– 26. maj. Her kan du tilmelde dig valgfag med ledige pladser. Når fordelingen af valgfag er endelig og du skal herefter igen tjekke dine tilmeldinger i studieselvbetjening STADS. Hvis du ikke har fået plads efter anden tilmeldingsrunde, kan du kontakte din studieadministrator på e-mail: kandidat.bss@au.dkbachelor.bss@au.dk

Oversigt over valgfag

Inden du vælger fag, skal du orientere dig om sammenfald af timer og eksamener på fagene. Det kan du gøre enten ved hjælp af fagklynger eller ved selv at tjekke for undervisnings- og eksamenssammenfald i skemaerne.

Fagklynger:

Time- og eksamensplanerne er planlagt, så der ikke er sammenfald af timer og/eller eksamener inden for fagklyngen, mens der kan forekomme sammenfald af timer og/eller eksamener mellem fag fra forskellige fagklynger.

Du kan frit vælge fag i den fagklynge, som passer bedst ind i dit studieprogram.

Valgfag fra forskellige fagklynger:

Såfremt du ønsker at vælge fag fra forskellige fagklynger, skal du være meget opmærksom på, at du risikerer, at der kan være undervisnings-/eksamenssammenfald. Inden du tilmelder dig fag fra forskellige fagklynger, er det derfor vigtigt, at du tjekker:

  • undervisningssammenfald i Timetable.au.dk 
  • eksamenssammenfald i eksamensplanen 

Hvis du sammen med dit valgfag skal have et obligatorisk fag, skal du også huske at tjekke, om der er overlap mellem det obligatoriske fag og valgfaget. Det kan du ligeledes gøre i Timetable.au.dk.

Efter tilmeldingsfristen kan der desværre forekomme løbende ændringer i skema der forårsager undervisnings-og/eller eksamensoverlap.

Du skal være særligt opmærksom på, at dit valg af fag er bindende.

Plads-og holdfordeling

Holdfordeling

Hvis du vælger et fag, hvor der er flere undervisningshold, vil det være tilfældigt på hvilket hold du bliver placeret.    

Det betyder, at hvis du vælger fag sammen med en eller flere fra f.eks. din læsegruppe, så er der ikke nogen garanti for, at I kommer på samme hold.

Pladsfordeling

Overstiger antal tilmeldinger til et fag det antal pladser, der er på faget, vil pladserne på faget fordeles ved lodtrækning. 

Får du ikke plads på et eller flere fag, skal du tilmelde dig i anden tilmeldingsrunde.

Hvis du eksempelvis i første omgang har tilmeldt dig tre fag, og du nu kun kan se to fag i din tilmeldingsoversigt, er det, fordi du ikke har fået en plads på alle ønskede fag i første tilmeldingsrunde. Det betyder, at du får mulighed for at tilmelde dig et tredje fag i en ny tilmeldingsrunde.

Afmelding af valgfag

Alle studerende, der er blevet tilmeldt deres ønskede fag, er bundet af deres valg. Det vil sige, at efter tilmeldingsfristens udløb kan tilmeldte valgfag ikke afmeldes eller udskiftes, og valgfaget udgør en bindende del af dit studieprogram.  

Når du er tilmeldt et fag, kan dette derfor kun frameldes igen, hvis det pågældende semester i stedet skal bruges til: 

  • Udvekslingsophold
  • Projektorienteret emne
  • At være gæstestuderende ved andre uddannelser/uddannelsesinstitutioner

Hvis dette er tilfældet bedes du kontakte bachelor.bss@au.dk

I helt særlige situationer kan studieadministrationen give tilladelse til skift af valgfag, hvis Studieleder vurderer, at du mangler de faglige forudsætninger for at gennemføre det fag, du er påbegyndt. I forbindelse med vurderingen kan Studieleder blandt andet inddrage, hvilke fag du tidligere har gennemført.

For at søge om at skifte valgfag skal du:

  • Opsøge din studieleder for at få en faglig vurdering af dine forudsætninger for at gennemføre det påbegyndte fag.
  • Ansøge via mitstudie.au.dk. Du skal benytte blanketten ’Dispensation’ og vedhæfte vurderingen fra Studieleder. Oplys i prioriteret rækkefølge, hvilke fag du ønsker at skifte til.

Frist for ansøgning: 12. september / 12. februar i det semester, som du er tilmeldt valgfaget, du gerne vil skifte fra. 

Valgfagsskiftet er betinget af, at der er plads på et af de fag, du ønsker at skifte til i det samme semester, som du er tilmeldt valgfaget, du gerne vil skifte fra. Du kan med andre ord ikke afmeldes fag til fordel for fag eller andre studierelevante aktiviteter, som foregår på et senere semester eller f.eks. i sommerperioden mellem to semestre.

Hvis du har behov for at blive afmeldt et fag pga. usædvanlige forhold såsom sygdom eller lignende, kan du søge en dispensation via mitstudie.au.dk

Kontakt

Har du problemer med at tilmelde dig fag i STADS eller opdager du fejl i din tilmelding, så skriv til bachelor.bss@au.dk