INSTITUT FOR MOLEKYLÆR OG STRUKTUREL BIOLOGI
Instituttets medarbejdere er opdelt i en række mere eller mindre faste arbejdsgrupper. Specialestudiet foregår i almindelighed ved, at den studerende indgår i en af disse grupper og deltager i et af gruppens igangværende projekter.
Specialestudiet foregår som fuldtidsstudium, og påbegyndes først efter afslutning af 2.dels studiet.
Til et specialestudium, der leder frem til kandidatgraden i Molekylær Biologi, kræves Biokemi A, Molekylær Biologi A og Molekylær Cellebiologi A samt 2 af instituttets B-moduler og faget Videregående Molekylær Biologi I.
Til et specialestudium, der leder frem til kandidatgraden i Biologi, kræves to af modulerne Biokemi A, Molekylær Biologi A og Molekylær Cellebiologi A samt faget Videregående Molekylær Biologi II.
SPECIALERAPPORTVEJLEDNING, INSTITUT FOR MOLEKYLÆR OG STRUKTUREL BIOLOGI
En specialerapport opbygges i princippet som en tidsskriftsartikel, med a) et summary, b) en indledning, c) et metodeafsnit, d) et resultatafsnit, e) en diskussion. Endvidere skal rapporten indeholde en litteraturliste, en indholdsfortegnelse (i begyndelsen) og en forkortelsesliste (i hvert fald hvis der er mange og/eller ikke-selvindlysende forkortelser). Rapporten kan affattes på dansk eller engelsk; summary skal altid være på engelsk.
Indledningen skal være meget mere fyldig end for tidsskriftsartiklen. Den skal formes som en oversigt over det emne, studenten har beskæftiget sig med, og skal have fyldige litteraturhenvisninger. Husk også at angive, hvorfra figurer eventuelt er taget. Studenten skal med denne oversigt dokumentere, at han/hun har overblik over og behersker sit stofområde, kan skelne væsentligt fra mindre væsentligt, og kan rimeligt kritisk vurdere litteraturen på området. Oversigten må ikke få karakter af en mere eller mindre kronologisk opremsning af andres resultater.
Et sted i rapporten, og nok mest fordelagtigt i slutningen af den indledende oversigt, må studenten gøre fyldigt rede for formålet med sine egne undersøgelser.
Diskussion: Afsnittet bør indeholde en omtale af, hvorvidt studenten har kunnet udføre de undersøgelser, han/hun ville - og eventuelt hvorfor ikke. Har der været metodevanskeligheder? Har disse kunnet afhjælpes og hvordan? (De sidste to ting omtales måske sommetider mere fordelagtigt i resultat- eller metodeafsnittet). Hvilke konklusioner kan drages af resultaterne? Sammenligning med andres resultater. Diskussion af eventuelle uoverensstemmelser mellem egne resultater indbyrdes eller mellem egne og andres resultater. Forslag til supplerende og yderligere undersøgelser i fremtiden, og i det hele taget fremtidsudsigterne for det pågældende felt.
SÆRLIGE REGLER FOR EKSTERNE SPECIALESTUDERENDE:
Til studerende fra Kemi-Molekylærbiologi- og Biologilinierne, der overvejer at udføre specialestudium på institutioner uden for Institut for Molekylær og Strukturel Biologi (IMSB).
Ændring af reglerne for udførelse af eksternt speciale
Det har hidtil været sådan, at studerende, der agter at udføre eksternt speciale, har kunnet meddele en lærer på IMSB, at denne ønskes som intern vejleder. IMSB har det faglige og organisatoriske ansvar for specialestudiet, der konkret vedrører følgende forhold:
Definition af faglige minimumskrav inden for Molekylær Biologi, Plantemolekylær Biologi, Proteinkemi og Strukturel Biologi:
- omsorg for passende faglig bredde og dybde
- omsorg for overvågning af studiet
- omsorg for at studiet foregår i et alsidigt fagligt miljø
- omsorg for afvikling af eksamen med fagligt kompetente eksaminatorer og censorer.
IMSB har vurderet situationen vedrørende de fremtidige muligheder for at kunne udføre eksternt speciale og finder, at der er behov for en opstramning under henvisning til ovenstående. Følgende betingelser skal være opfyldt:
1. Der skal være tale om projektfællesskab mellem intern og ekstern vejleder.
2. Der skal være tale om delt vejlederskab.
3. Der skal være tale om publikationsfællesskab i forbindelse med det delte vejlederskab.
4. Eksterne specialeprojekter må primært kun finde sted i forskningsmiljøer af en vis faglig styrke og bredde.
5. Eksterne vejledere skal være til stede på arbejdspladsen gennem hele specialeforløbet
6. En intern vejleder må maksimalt have to eksterne specialestuderende.
7. Kandidateksamen skal afholdes på IMSB.
Det er for IMSB væsentligt at fastslå, at der for de specialestuderende er tale om en uddannelsessituation, der skal tages alvorligt med hensyn til fagligt niveau og omfang. Uddannelsen skal derfor finde sted i større molekylærbiologiske miljøer, der gennem 5-8 år har dokumenteret slagkraftighed og driftighed. IMSBs undervisningsudvalg vil fremover foretage en forhåndsgodkendelse af plan for speciale, sted for speciale og vejleder(e). Procedurer herfor er under udarbejdelse og forventes at være fuldt implementerede ved årsskiftet 1999/2000.
Det skal allerede nu indskærpes, at de studerende før påbegyndelse af eksternt præspeciale skal have sikret sig tilsagn om internt vejlederskab.
Forskningsområder
Symbiotisk nitrogenfiksering. Signal- og metabolitudveksling over den peribacteroide membran og karakterisering af proteiner i det peribacteroide space mellem Rhizobiumbakterie og værtsplante. Bradyrhizobium bakteriers metabolisme af plantehormonet indol eddikesyre (IAA) og dettes betydning for rodknolddannelse på sojabønne. (Bjarne Jochimsen).
Celledifferentiering og organudvikling i planter. Isolering og karakterisering af gener, der regulerer dannelse af rodknolde på bælgplanter: Identifikation af plantemutanter, under-søgelse af regulatoriske proteiner, herunder transskriptionsfaktorer og GTP-bindende proteiner involveret i signaltransduktion. Vegetativ udvikling i kornplanter: Funktion og kontrol af ekspression af transskriptionsfaktorgener, der medvirker ved dannelsen og den tidlige udvikling af blade og bladanaloger. (Erik Østergaard Jensen, Jens Stougaard Jensen, Kjeld A. Marcker, Carsten Poulsen, Kirsten Gausing).
Molekylær plantepatologi. Molekylærgenetiske undersøgelser af sygdomsresistens- mekanismer, isolering og karakterisering af sygdomsresistensgener og fremstilling af sygdomsresistente planter. Der arbejdes primært med svamperesistens i byg og raps og nematoderesistens i sukkerroer og kartofler. (Ole Rasmussen, Kjeld A. Marcker, Jens Stougaard Jensen).
Pattedyr molekylær biologi. Transskriptionskontrol og genekspression. Interferonrelaterede kontrolfunktioner i mammale celler. Fremstilling og analyse af transgene mus som modeller af menneskets leukemi og autoimmune sygdomme. Molekylær embryologi. (Bjarne J. Bonven, Ernst-Martin Füchtbauer, J.Peter Hjorth, Just Justesen, Poul Jørgensen).
Retrovirus molekylær biologi. Samspillet mellem retrovirus og deres værtsorganismer. Molekylære mekanismer ved tumorigenese af murine leukemi virus og HIV-relaterede sygdomme hos mennesket. Udvikling og anvendelse af retrovirusbaserede vektorer til genoverførsel. (Poul Jørgensen, Jørgen Kjems, Finn Skou Pedersen).
RNA-Processering. Strukturel og funktionel karakterisering af RNA-processeringen i eukaryote celler. Herunder RNA-splejsning, editering og nukleær eksport i virale og cellulære systemer. (Jørgen Kjems, Jan Egebjerg Jensen).
Molekylær neurobiologi. Molekylær karakterisering og funktionel analyse af ligand aktiverede ion kanaler. Identifikation af genaktivering i synaptisk modulering. Den molekylære patogenese af Alzheimer sygdommens sentudviklede form. (Bjarne J. Bonven, Jan Egebjerg Jensen, Poul Jørgensen).
DNA-Topologi, kræft- og alderdomsforskning. DNA-topoisomeraser indtager en central rolle i en række essentielle cellulære processer som DNA-replikation, transskription, DNA-reparation og DNA-rekombination. Derudover har det vist sig, at disse enzymer er direkte involverede ved behandlingen af kræft, idet de er det primære cellulære mål for en række af de mest anvendte kræftkemoterapeutika. Det har det ligeledes vist sig, at DNA-topoisomeraser spiller en afgørende rolle i forbindelse med de genomiske rearrangementer, som fører til aldringsbetingede sygdomme. Detaljerede studier af humane DNA-topoisomerasers cellulære funktion samt interaktion med andre proteiner foretages i humane cellelinier samt ved komplimentationsstudier i gær. (Anni Hangaard Andersen, Ole Frederik Nielsen, Ole Westergaard).
DNA-Reparation of molekylær gerontologi. Studier af forskellige typer af DNA-reparationsprocesser i mammale celler herunder undersøgelser af reparationen i forskellige gendomæner. Sammenhængen mellem cellulær aldring, oxidativ beskadigelse og DNA-reparationskapacitet analyseres. Funktionel analyse af proteiner involveret i reparationsprocesserne. (Vilhelm Bohr, Tinna V. Stevnsner).
Proteinkemi. Studier af alfa2-makroglobulinernes domænestruktur og af alfa2-makroglobulin receptoren. Isolering og undersøgelse af kalciumbindende proteiner fra blodplasma, mælk og urin. Biokemiske, cellebiologiske og molekylærbiologiske undersøgelser af plasminogenaktiveringssystemet. (Peter Andreasen, Torben Ellebæk Petersen, Lars Sottrup-Jensen).
Biostrukturkemi. Strukturel og funktionel karakterisering af proteinsyntese translationsfaktorer. Molekylære og cellulære mekanismer ved aldring. Ekspression af hormonregulerende aminopeptidaser i placenta, muskel- og fedtvæv. Undersøgelse af sekvenselementer, som er nødvendige for gluzincinaminopeptidaseaktivitet og analyse af "active sites". Phage display teknik til analyse af genekspression. Makromolekylær krystallografi af proteinsyntesetranslationskomponenter og proteinaseinhibitorer. (Brian Clark, Morten Kjeldgaard, Torsten Kristensen, Kim Kusk Mortensen, Jens Nyborg, Hans Uffe Sperling-Petersen, Søren Thirup).
Protein engineering og design. Analyse baseret på krystallografisk og NMR strukturbestemmelse, af molekylær interaktion mellem multidomæneproteiner i modelsystemer, heriblandt alfa2-makroglobulin receptorfamilien og tilhørende proteinligander samt mammale plasminogenbindende lektiner. Fysisk-kemiske studier i proteiners foldning og stabilitet. Rekombinant-proteinkemisk teknologiudvikling. (Michael Etzerodt, Hans Christian Thøgersen).