Specialestudium ved Biologisk Institut

Specialestudium ved Biologisk Institut

Specialer skal normalt vælges indenfor afdelingernes forskningsområder og udføres ofte i tilknytning til igangværende forsk-ningsprojekter. Afhængigt af emnet vil det i de fleste tilfælde blive forlangt, at bestemte tilvalgsfag er bestået forud for speciale-studiet. Det forudsættes, at den speciale-studerende følger seminarer, kollokvier og andre aktiviteter på afdelingerne.

Afdelingerne har egne procedurer for optagelse af specialestuderende. Oplysninger om dette fås ved henvendelse på afdelings-kontorerne.

Biologisk Institut udgiver jævnligt en oversigt over afsluttede og igangværende specialestudier. Oplysninger om de afdeling-ernes og de enkelte læreres forsknings-aktivitet kan hentes på nettet: HTTP://WWW.biology.au.dk

Nedenfor er afdelingernes forskningsområder m.m. beskrevet.



Afdeling for Systematisk Botanik:

De emner man primært kan vælge at skrive speciale i ligger indenfor botanisk taxonomi, kvantitativ vegetationsøkologi og tropisk økologi. Specialeprojektet vil typisk blive udført i tilknytning til igangværende forskningsaktiviteter. Afdelingen råder over ekspertise indenfor følgende plantegrupper: palmer, bregner, bælgplanter, græsser, og vedbend familien. Hovedindsatsen foregår i troperne hvor medarbejderne deltager i samarbejdsprojekter med lokale universiteter blandt andet i Senegal og Ecuador. I Danmark er der mulighed for at arbejde med ganske få specielt udvalgte plantegrupper såsom pil. Der er i begrænset omfang mulighed for at arbejde med vegetations-økologiske problemstillinger i Danmark. Sådanne projekter vil ofte have en ekstern vejleder tilknyttet.



Afdeling for Botanisk Økologi:

Forskningen ved afdelingen er centreret om stofomsætning i akvatiske økosystemer (søer, vandløb, sumpområder), specielt vand- og sumpplanters økofysiologi, samt planters reproduktionsøkologi. Specialestudiet udføres ofte som en kombination af feltundersøgelser og kontrollerede laboratorieeksperimenter eller som et intensivt litterært studium.

Det kræves at overbygningsmodulet "Eksperimentel Botanisk Økofysiologi" er bestået. Endvidere kan, afhængigt af specialeemne, andre fagmoduler af relevans for specialet blive krævet.



Afdeling for Genetik og Økologi:

Forskningen ved afdelingen er centreret om følgende forskningsområder: Teoretisk populationsgenetik, eksperimentel populationsgenetik, adfærdsøkologi, populationsøkologi, epidemiologi og parasitologi, conservation biology samt molekylær evolution og biologisk sekvensanalyse. Efter nærmere aftale kan et speciale ved afdelingen indgå i et studium ved den matematisk-fysiske faggruppe eller Geologisk Institut.



Afdeling for Mikrobiel Økologi:

Mikrobiel økologi og stofkredsløb i primært vandige miljøer. Mikrobiel fysiologi, herunder isolering af nye organismer og bioteknologisk udnyttelse af bakterielle metabolitter. Molekylærbiologisk karakteristik af bakterielle samfund og bakteriel aktivitet. Udvikling af biosensorer baseret på immobiliserede bakterier. Modellering af mikrobielle processer



Afdeling for Zoologi:

Der ydes specialevejledning inden for følgende emner:

Terrestrisk økologi, jordbundsbiologi, økotoksikologi, adfærdsøkologi, vildtbiologi, evolution, parasitisme, entomologi, biomekanik/funktionel morfologi og conservation.



Afdeling for Zoofysiologi:

Der ydes specialevejledning inden for følgende emner:

Respirationsfysiologi. Biokemiske og fysiologiske undersøgelser af respiratoriske pigmenter og blod. Hjertemusklens fysiologi. Fysiologisk akustik. Sanseorganers morfologi.



Afdeling for Marin Økologi:

Afdelingen bedriver forsknings- og undervisningsvirksomhed indenfor havbiologi og råder over ekspertise indenfor især marine bunddyrs økologi og taxonomi. Forskningen omfatter 1) studier af processer, der kontrollerer vækst, udbredelse og bestands-dynamik af udvalgte bunddyr fra især den kystnære zone, 2) taxonomiske studier af boreale og tropiske arter og 3) biologisk oceanografi.

Aktuelle forskningsprojekter omfatter:

-bunddyrssamfunds struktur og funktion (arktiske, boreale og tropiske samfund)

-fiskeøkologi

-funktionel morfologi og fødebiologi hos foraminiferer

-larveøkologi

-marine invertebraters taxonomi

-parasit-værts interaktioner

-pelagiske processer

-phyto-og zoobenthos betydning for sedimentmiljøet i tidevandszonen

-planktonøkologi

-postglaciale faunafluktuationer i kystzonen (Limfjorden)

-tropiske bløddyrs biologi