Videnskab, teknologi og samfund f2003

Videnskab, teknologi og samfund

Forår 2003

Formål:
At give deltagerne en forståelse af vekselvirkningen mellem videnskab, teknologi og samfund i historisk og aktuel belysning. Kurset er obligatorisk for studerende på suppleringsuddannelsen videnskabsstudier. Andre er også velkomne.
Indhold:
Udnyttelse af teknologi er et basalt træk i alle menneskelige samfund og teknologien influerer stærkt vores måde at leve på. Det er lige så vigtigt, men mindre åbenbart, at teknologien selv er et produkt af videnskabelige, sociale, økonomiske, politiske, kulturelle faktorer. Studiet af teknologi er derfor ikke kun vigtigt for dens egen skyld, men også og især for hvad den kan fortælle os om det samfund, vi lever i. I kurset præsenteres perspektiver, teorier og eksempler, der skal hjælpe den studerende til at forstå teknologiens samfundsmæssige konsekvenser såvel som de kræfter, der driver den teknologiske udvikling. Specielt vil den stadig tættere vekselvirkning mellem teknologi og naturvidenskab blive belyst. Kurset tager udgangspunkt i en række historiske cases, men hovedvægten vil blive lagt på moderne eksempler.
Undervisningsform:
3 timer med forelæsninger, seminarer og diskussioner per uge.
Litteratur:
Rudi Volti, Society and technological Change, New York 2001, og udleveret artikelsamling.
Undervisere:
Hans Buhl, Henry Nielsen og Kristian Hvidtfelt Nielsen.
Omfang:
5 eller 10 ECTS points.
Evaluering:
10 ECTS for fuld deltagelse i kurset med afsluttende mundtlig eksamen, intern censur, 13-skala (obligatorisk for deltagere på suppleringsuddannelsen i videnskabsstudier). Andre deltagere kan opnå 5 ECTS for aktiv deltagelse i kurset.