Specialpædagogisk Støtte (SPS)

Specialpædagogisk Støtte (SPS) er et tilbud til studerende med en funktionsnedsættelse.

SPS skal sikre, at du kan uddanne dig på lige fod med andre, selv om du har en funktionsnedsættelse. Hos Specialpædagogisk Støtte på Aarhus Universitet kan du få information og vejledning om støtte til studerende med funktionsnedsættelser. Er du i målgruppen for SPS-ordningen, så søger vi for, at der bliver søgt om støtteydelser til dig, og at støtten bliver sat i gang.

Vi har tavshedspligt. De oplysninger, du giver os, kommer ikke videre til andre på AU uden dit samtykke.

Vigtig information vedr. coronasituationen

Som følge af myndighedernes anbefalinger i forbindelse med coronavirus har SPS-kontoret lukket for både telefoniske og personlige henvendelser.

Vi kan fortsat kontaktes pr. mail: sps@au.dk

Vi sidder klar til at hjælpe dig fra vores hjemmekontorer, og du er som altid meget velkommen til at booke en samtale hos os, hvis du ønsker at få en snak om dine muligheder for at søge om støtte. Bemærk, at alle samtaler i denne periode foregår pr. telefon. Du vil få nærmere information i forbindelse med din booking.

Læs mere om situationen på AU's officielle coronahjemmeside.

Betingelser for at få SPS

SPS er støtte til studerende der

  • har formel dokumentation for din funktionsnedsættelse (fra fx speciallæge, psykiater el. lign.)..
  • oplever studievanskeligheder som direkte følge af din funktionsnedsættelse
  • er optaget på en SU-berettiget uddannelse (der bevilges ikke SPS til åben uddannelse f. eks. efter- og videreuddannelse)
  • er studieaktiv

SPS er IKKE støtte i forhold til

  • adgangsforhold på studiestedet
  • transport til studiestedet
  • livet uden for studiestedet