Vil du være deltager i vores brugerpanel?

Specialpædagogisk støtte (SPS) og Rådgivnings- og støttecentret på AU etablerer nu et brugerpanel af studerende.

 

Brugerpanelet er for dig, som har en funktionsnedsættelse, uanset om du har fået SPS eller aldrig har søgt om SPS.  En funktionsnedsættelse kan være f.eks. være ordblindhed, ADHD, angst, depression, kronisk hovedpine, hjernerystelser, epilepsi, muskelsvind, syns- eller hørenedsættelser. 

Vi håber at du vil dele dine erfaringer fra studiet med os, så vi kan forbedre de tilbud om støtte, vi har til studerende på AU. 

Meld dig ind i brugerpanelet her

Din tilmelding vil blive behandlet fortroligt, og dine oplysninger vil ikke blive delt med andre deltagere i brugerpanelet. Materiale indsamlet gennem din deltagelse vil også blive behandlet fortroligt. 

Hvad skal du som deltager i brugerpanel?

I brugerpanelet bliver du en del af en gruppe studerende, som vi inviterer til at give input, for eksempel ved at deltage i 

  • workshops eller fokusgrupper 

  • korte spørgeskemaer

  • online møder eller interviews 

Vi forventer at invitere til 3-4 undersøgelser i løbet af 2026. Når du er tilmeldt brugerpanelet, vil du modtage mere information om både form og indhold for den enkelte undersøgelse. 

Du bestemmer selv fra gang til gang, om du har tid og lyst til at deltage.

Vi er interesserede i at snakke med studerende fra alle uddannelser med forskellige studieerfaring - uanset om du på 1. eller 10. semester eller midt imellem.


Har du nogle spørgsmål?

Så skriv endelig til os her