Modtager du SPS og skal på udlandsophold ifm dit studie

Hvis du modtager SPS i Danmark kan du i de fleste tilfælde tage din SPS-støtte med, når du tager på udvekslingsophold i udlandet.

  • Du vil typisk kunne få den samme støtte, når du er på udveksling, som du får bevilget til et almindeligt semester i Danmark.
  • Du kan tale med en SPS-vejleder, din uddannelsesrådgiver eller din læse-/skrivevejleder om, hvordan du kan få støtte, mens du er på udvekslingsophold. 

Det kan for eksempel være

Hvis du er ordblind

  • Du må gerne medbringe og bruge dine bevilgede IT hjælpemidlerne i udlandet.
  • Du kan stadig bestille e-bøger hos Nota.
  • Hvis du får læse-/skrivevejledning, kan du aftale, at du får støttetimerne på Zoom, mens du er afsted.

Hvis du har psykiske eller neurologiske lidelser

​​​​​​​Hvis du er i et støtteforløb med en uddannelsesrådgiver, kan I aftale jævnlig kontakt, mens du er afsted, f.eks. møder via Zoom.

Hvis du har andre handicaps eller sygdomme

Snak med en SPS-vejleder om, hvilke muligheder der er, for at fortsætte f.eks. sekretær- eller tolkebistand under udveksling i udlandet. Du må for eksempel også gerne tage dine fysiske hjælpemidler med, hvis det er praktisk muligt.