Arbejdet med at etablere et nyt varslingsanlæg i bygningerne 1461-67 er nu afsluttet og anlægget er godkendt.
Som studerende kan du derfor igen bruge bygningerne som sædvanligt – til både faglige og sociale formål.
Senest opdateret d. 21/5-2026
En gennemgang af undervisningslokalernes kapacitet gjorde det klart, at der var krav om fornyede tilladelser fra brandmyndighederne på etage 3, 4, 5 og 6 i bygning 1461-67. De nye tilladelser indebar krav om opsætning af et varslingssystem på de pågældende etager.
For at undervisning og studieaktivitet kunne fastholdes i den mellemliggende periode, fik Arts en midlertidig godkendelse, som indebar etablering af brandvagtkorps. Den midlertidige godkendelse løb til og med den 21. maj 2026.
Bygningerne er generelt sikre og velfungerende i forhold til brandsikkerhed. Det er nyere bygninger, som blandt andet er udstyret med flugtvejsskilte og redningsåbninger.