Her kan du finde forklaringer på nogle af de ord og forkortelser, som du vil støde på i løbet af din tid på Aarhus Universitet.
Studiebegreber - Forstå organisationen - Forstå titlerne
Akademisk kvarter | Hvis man "overholder det akademiske kvarter" begynder undervisningen først 15 minutter efter det aftalte tidspunkt. Så kl. 10 betyder i virkeligheden 10:15 (men 10:00 er dog stadigvæk 10:00). |
Alumne/Alumni | Alumne er en betegnelse af at du har studeret og afsluttet en uddannelse. Fx Alumne fra Aarhus Universitet |
Aud. | En forkortelse for Auditorium, som som er et undervisningslokale velegnet til forelæsninger og foredrag. |
Aarhus Universitets e-læringssystem som bruges til vidensdeling mellem studerende og undervisere i forbindelse med et undervisningsforløb. | |
Bygninger | Alle bygninger på Aarhus Universitet har et nummer eller bogstav. Nogle af dem har også navne, som i de fleste tilfælde er skrevet ved hovedindgangen. |
Campus er de fysiske områder hvor du har undervisning og færdes som studerende. | |
ECTS-point | ECTS er betegnelsen for den måde dit arbejde på universitetet opgøres. Et semesters fuldtidsstudier svarer til 30 ECTS-point eller 830 arbejdstimer. |
Empiri | I nogle undervisningsforløb vil du blive bedt om at finde empiri. Det vil sige at du skal ud i virkeligheden og indsamle information, fx i form af undersøgelser eller observationer. |
Fag | De timer som du har på et semester indenfor et emne kaldes et fag eller kursus. Et fag afsluttes med en eksamen. Fx Studium generale, HUM-fag, Profil-fag. |
| Ferie | Det er op til dig selv at vurdere, hvornår du har mulighed for at holde ferie. Du kan tjekke på mitstudie.au.dk, hvornår du har undervisning og eksamen. |
Forelæsning | Forelæsningen er den ”klassiske" undervisningsform på universitetet, hvor underviseren tager udgangspunkt i en tekst, som gennemgås og perspektiveres til andre tekster. Det forventes at du møder forberedt op til forelæsningerne, for at få mest muligt ud af studiet. |
Kompendium/kompendier | Et kopieret hæfte med en masse artikler som bruges til undervisning. |
Fagene som udbydes på et semester samles i et kursuskatalog, som i forbindelse med valgfag kan hjælpe dig med at beslutte hvilke fag du ønsker at følge. | |
På universitetet er der en del steder, hvor du kan lave gruppearbejde eller læse. En fælles betegnelse for disse pladser er Læsepladser. | |
Et selvbetjeningssystem til studerende, hvor du skifter password. | |
| Mitstudie.au.dk | Mitstudie er en samlet indgang til dit studieoverblik, studieinformation og selvbetjeningssystemer. Det er her du finder din mails, karakterer og kan tilmelde dig undervisningen. |
| Pensum | Det materiale (tekster, teori mv.) du skal læse til undervisningen og eksamen i et fag. Du finder pensum i kurserne på Brightspace. |
Propædeutik | Oprindeligt de fag, der var en forudsætning for det egentlige studium og derfor var placeret først. På religionsvidenskab betegner det den sprogundervisning, der forlænger bachelor- og sidefagsuddannelserne med et halvt år. |
Semester | Det akademiske år inddeles hos os i to semestre. Efterårssemestret går fra september til og med januar, og forårssemestret går fra februar til og med juni. |
| Startmerit | Når du søger optagelse på en videregående uddannelse, er du forpligtet til at oplyse, om du tidligere har bestået fag og kurser på videregående uddannelser – uddannelser, som du ikke har afsluttet. Aarhus Universitet skal nemlig vurdere, om du kan få merit. Dvs. om (nogle af) de fag og kurser, du tidligere har bestået, kan erstatte dele af din nye uddannelse. |
Studiekortet bruger du til at få adgangskort til bygningerne, rabatordninger rundt i byen samt du skal medbringe det til skriftlige stedprøver. | |
Studienummer | Studienummeret er din identifikation på AU og et nummer som du skal bruge fx i forbindelse med eksamen. Studienummeret kan også blive kaldt årskortnummer eller studiekortnummer. |
Studieordningen er det regelgrundlag, som bestemmer hvilke fag du skal have, hvilken rækkefølge du skal tage dem i, og hvordan du skal gå til eksamen. Det er en god idé at læse studieordningen i starten af dit studium, samt vende tilbage til den jævnligt. | |
Der hvor du kan finde alle de informationer som vedrører dit studium: studerende.au.dk/arts | |
Teori | De bøger og kompendier du læser på dit studie betegnes som teori. |
Dit skema over hvornår du har undervisning. Du kan ikke være sikker på at have samme skema hele semesteret igennem. Studerende på Institut for Uddannelse og Pædagogik finder deres undervisningsplaner på BlackBoard | |
| WISEflow | Systemet "WISEflow" bruges på Arts både til udlevering og/eller aflevering af bundne og frie hjemmeopgaver, også dem med efterfølgende mundtlig prøve, samt mundtlige eksamener. |
Øvelsestimer | Nogle hold har øvelsestimer, hvor du har mulighed for at få diskuteret teorierne fra forelæsningerne få en større forståelse for dem. |
Fakultet | Fakultetet (tidligere hovedområde) er en afdelingsbetegnelse, som viser hvilket forsknings- og undervisningsfelt der arbejdes med. Et fakultet består af et antal institutter. På AU er der 5 fakulteter (Du er studerende på Arts): |
Institut | Institut er en samling af uddannelser og forskning fra forskellige retninger. Et institut hører altid kun til et fakultet og på Arts er der tre institutter:
|
Studienævnene er det institutorgan, der sammen med studielederen og studieadministrationen bestyrer alt, hvad der angår undervisning og eksamen på dit fag. Under studienævnene på Arts er der nedsat en række Uddannelsesfagudvalg. | |
Der er et uddannelsesnævn for hver uddannelse/uddannelsesgruppe. Uddannelsesnævnet består af studerende og undervisere som hjælper med at sikre at undervisningen og eksamen lever op til krav fra ministerier samt fra dig og dine medstuderende. | |
Studiecenteret kan hjælpe dig med spørgsmål til den undervisning eller eksamen du følger. | |
Institutsekretariat | På campus er der sekretariater de fleste steder hvor der er undervisning. Sekretariaterne servicerer primært underviserne, men er også her du skal henvende dig hvis du er med i en fredagsbar, fagudvalg eller lignende. |
Der findes et hav af studenterforeninger af både faglig og social karakter. |
Bachelor (BA) | Bacheloruddannelsen er den uddannelse du går på de første 3 års studier på universitetet (eller 3 ½ år i forbindelse med propædeutik). Mens du er studerende kan du kalde dig stud.mag. eller i særlige tilfælde stud.it/stud.pæd. |
Kandidat (KA) | Efter bacheloruddannelsen har du mulighed for at læse en kandidat, hvilket vil sige 2 års overbygning på dit bachelorstudium. De fleste tager en kandidat. Når du har afsluttet din kandidat kan du kalde dig cand.mag., eller i særlige tilfælde cand.it/cand.pæd. |
Forsker | En betegnelse for ansatte i stillinger som Ph.D., adjunkt, lektor og professor. |
Ph.D. | Efter en kandidateksamen kan man opnå et ph.d-stidendium på tre år (eller fire år), hvor man udarbejder en afhandling. Efter et vellykket forsvar kan man kalde sig Ph.D. Ph.D.-studerende er også undervisere. |
Adjunkt | Efter Ph.D. søger man ofte en adjunkt-stilling i en årrække, før man kan blive lektor. |
Lektor | Lektor er en fastansat Ph.D., med minimum nogle års erfaring. |
Professor | Professor er den højeste titel indenfor forskerverden. Den opnås via ansøgning, hvor forskeren skal bevise sit bidrag til udviklingen indenfor fagfeltet. |
Emeritus | Forsker emeritus er en forsker som er gået på pension, men som stadig forsker og er tilknyttet og publicerer sin forskning gennem universitetet. |
Dekan | Dekanen er lederen af fakultetet. |
Prodekan | Prodekanen er dekanens stedfortræder i dekanens fravær. |
TAP | TAP er en forkortelse af Teknisk Administrativt Personale, hvilket vil sige de medarbejdere på Universitetet som er en del af administrationen. |
VIP | VIP er en forkortelse for Videnskabelig Personale, det vil sige undervisere og forskere. |
Mangler du nogle ord? Spørg dine medstuderende og tutorer, hvis du hører et skørt navn du ikke forstår - det er den hurtigste måde at navigere i dit nye studieliv.