Overgangen til arbejdslivet

Et samarbejde mellem Jobcenter Aarhus og Aarhus Universitet

Har du brug for vejledning til, hvordan du griber din jobsøgning an og hvilke tilbud, der kan hjælpe med at bane vejen til dit første job efter din uddannelse? Vil du gerne vide mere om, hvilke handicapstøttende ordninger der findes på arbejdsmarkedet? Og er du studerende ved Aarhus Universitet med dysleksi, psykiske, neurologiske eller fysiske udfordringer, der potentielt kan påvirke dit fremtidige arbejdsliv?

Så kan vi hjælpe dig på vej!


Se hvad vi eksempelvis kan hjælpe med

  • Vejledning til hvordan du får overblik over, hvilke typer opgaver du kan løse, hvilket arbejdsmiljø du trives i, og hvordan du får prioriteret dine arbejdsønsker i forhold til forskellige arbejdspladser
  • Støtte til din jobsøgning og hvordan du italesætter dine udfordringer over for en arbejdsgiver
  • Viden om og forståelse for arbejdsmarkedet
  • Overblik over hvilke handicapkompenserende ordninger der findes

Book en samtale

... og lad os hjælpe dig på vej i din karriere

Samtalen foregår på Aarhus Universitet på Fredrik Nielsens Vej 5, 8000 Aarhus.


Jobcenter Aarhus

Vi har mange års erfaring med at hjælpe akademikere med forskellige udfordringer i job. Foruden at have direkte kontakt til virksomheder og en stor viden om rekrutteringsprocesser, har vi også kendskab til, hvilke ordninger og tilbud der potentielt kan være for dig.