Nanooptik - strukturering af optiske fibre

Titel: Nanooptik - strukturering af optiske fibre

Vejleder: Peter Balling

Fagområde: Eksperimentel faststoffysik/optik

Abstract: Optiske fibre benyttes i et væld af sammenhænge, og man kan i dag styre deres transmissionsegenskaber på et meget detaljeret niveau. Man kan eksempelvis introducere mikroskopiske ændringer af brydningsindekset og derved ændre transmissionen for givne bølgelængder. I dette projekt vil vi undersøge en ny metode til at kontrollere den elektriske feltfordeling i - og fra - en fiber ved at justere brydningsindekset med en ultrakortpuls laser (femtosekund laser). Den ekstremt lokaliserede påvirkning, man kan opnå med en sådan laser, giver nye unikke muligheder. Den studerende vil i projektet både foretage struktureringer og målinger af deres effekt på lyset fra fiberen.