Information på AU (om fx eksamen, kurser, mail, undervisning) ligger forskellige steder.
Du skal bestille dit studiekort via selvbetjeningen (studiekort/indsend foto). Du skal f.eks. bruge dit studiekort, når du skal ind i en bygning uden for åbningstid eller når du skal til eksamen.
Du kan allerede nu søge dine kurser frem på Timetable. Det kræver ikke et login. Her kan du se hvilke dage, der er undervisning.
Du finder links til Timetable og vejledninger her.
Når din indskrivning og tilmelding til kurser og holdundervisning er faldet helt på plads, vil du kunne logge ind og se dit individuelle skema på siden mitstudie.au.dk. Det er klar omkring midten af august (sommerstudiestart) eller midten af januar (vinterstudiestart).
Du kan altid få hjælp til at finde en bygning ved at bruge app'en AU FIND.
Alle bygninger og lokaler på Aarhus Universitet har et bygnings- og lokalenummer. Nogle lokaler har også et navn.
Ved at kende bygnings- og lokalenummeret kan du finde ud af, hvor du skal have undervisning. Du finder bygnings- og lokalenummeret for den enkelte undervisningsaktivitet på mitstudie.au.dk eller på timetable.au.dk.
Det ser typisk sådan her ud:
I eksemplet ovenover har du fået at vide, at du skal have undervisning i 1613-049 Panacea.
1613 er bygningen og 049 Panacea er lokalets nummer og navn.
På Aarhus Universitet ligger lokaler, der starter med 1 gerne i stuen. Så for at finde frem til 1613-049 Panacea skal du ned i kælderen i bygning 1613 for at finde lokalet.
Har du særlige udfordringer? Læs mere om specialpædagogisk støtte (SPS) her
I midten af august er der to online-møder målrettet nye studerende, der har enten psykiske og/eller neurologiske lidelser eller ordblindhed.
Se de to invitationer her og læs mere om mødernes indhold;
Info om boglister, og hvad du skal læse fra gang til gang, foregår i Brightspace:
Læsegrupper/studiegrupper er typisk et rigtig vigtigt holdepunkt for mange studerende.
Tutorerne sørger for, at alle kommer i en læsegruppe, når du begynder på studiet.
Du kommer i en mentorgruppe i løbet af din første tid på studiet.
I gruppen får du mulighed for sparring, erfaringsudveksling og refleksion med en ældre studerende.
Mentorgrupperne danner vi på tværs af holdene, og du får mere info, når du starter.
AU-id, AU-mail og studienummer
Alle der er involveret i studiestarten på Health arbejder ud fra vores studiestarts-kodeks.