- Har du lyst til at krydre dit CV med noget fagligt relevant?
- Kunne du tænke dig at hjælpe nye studerende til større erfaring og indsigt?
- Er du i fuld gang med din bachelor eller i starten af din kandidat?
Så er medicins mentorordning måske noget for dig!
Som mentor for 5-7 nye medicinstuderende skal du bl.a. give de nye studerende mulighed for sparring, erfaringsudveksling og refleksion.
Som mentor kommer du til at lede en gruppe på 5-7 nye medicinstuderende.
Som mentor skal du:
- deltage i mentoruddannelsen (2 timer)
- deltage i midtvejsmødet (2 timer)
- afholde 4 møder med din gruppe fordelt over hele semesteret.
- lave en afsluttende evaluering.
Mentoruddannelsen
Mentoruddannelsen tager ca. 2 timer og kører 1 gang pr. semester:
- først i februar
- midt i september.
På mentoruddannelsen bliver du klædt på til opgaven, og du får udleveret relevant materiale.
Midtvejsmødet
Midtvejsmødet tager ca. 2 timer og ligger:
- i starten af maj
- i starten af november.
På midtvejsmødet deler vi viden og giver hinanden gode råd, til fx emner du kan tage op med din gruppe.
Formålet med mentorordningen er:
- at tilbyde sparring, erfaringsudveksling og refleksion for nye medicinstuderende
- at øge trivslen og forebygge frafald blandt nye studerende
- at øge sammenhængskræften på tværs af årgangen
- at introducere til studiekompetencer som læsning, planlægning af tid, brug af læsegrupper osv.