Almen praksisplads på 6. semester

Overblik

Afdelingen for Almen medicin tildeler dig en praksis til klinikopholdet.

Vi sender dig en mail ca. 4 uger før opholdet. Der kan du se, hvilken praksisplads, du har fået. 
 

Mødetidspunkt under praksisopholdet

Mødetider i lægepraksis er som udgangspunkt fra kl. 8-16.

Du skal kontakte din tutorlæge i god tid inden opholdet starter, for at aftale præcis mødetidspunkt m.m.
 

Fravær under praksisopholdet

Bliver du syg eller har andet fravær under dit ophold, kontakter du din tutorlæge. 
 

Transport

Du skal selv stå for at arrangere transporten til og fra den almene lægepraksis.

Nogle praksisser ligger langt fra Aarhus, og der kan være helt op til 2,5 times transport hver vej.

Du kan få refunderet dine udgifter til transport, hvis din praksis ligger uden for Århus.

Læs mere om transportrefusion her

Sådan gør du, hvis du selv vil finde en praksis

12.01.2024, nu er der lukket for selv at finde en klinikplads i en praksis til forårssemestret 2024

 

Når du kender din rotation på 12. semester, har du mulighed for selv at finde en lægepraksis. Det kræver dog, at studieadministrationen godkender det, og at opholdet følger din rotation. 


Inden du søger

Der er 3 krav til dig, der gerne vil finde din praksis selv: 

  • Praksis skal ligge i Region Midtjylland
  • Praksis må ikke allerede have en aftale med AU - listen findes på Brightspace*
  • Aftalen skal være i hus og sendt til Susanne Reis senest 6 uger før opholdet starter.

*Har din praksis en aftale med AU forbeholder vi os retten til at flytte dig, hvis vi skal bruge den til en studerende med fortrinsret.


Sådan søger du

  1. Send en mail til Susanne Reis og skriv, at du ønsker selv at arrangere et ophold hos en praktiserende læge.
  2. Får du godkendelsen sender vi en liste til dig over de praksisser, AU allerede har aftale med. Der kan du ikke selv arrangere dit ophold.  
  3. Send en mail til Susanne Reis, når du har en aftale med info om praksisnavn, adresse, telefonnummer, e-mail og kontaktperson. 

Du kan sende denne informationsfolder med til den praksis, du gerne vil i. 

Hvis du allerede har modtaget en mail fra os med oplysninger om, hvilken praksis vi har fundet til dig, er det ikke længere muligt selv at finde et sted - heller ikke selvom der er mere end 6 uger til, at du skal ud.