En skriftlig eksamen på universitetet bliver også kaldt en 'stedprøve' eller en 'tilsynsprøve'.
Der er tilsyn og eksamensvagter til stede ved den skriftlige eksamen.
Til skriftlige eksamener på universitetet skal du bruge WISEflow og Device Monitor.
Læs mere om WISEflow og Device Monitor her.
Alle skriftlige eksamener på universitetet (stedprøver) er anonyme.
Det betyder, at du ikke skal skrive navn, studienummer eller andre personlige oplysninger på din opgave.
I stedet bliver du identificeret ved hjælp af et ”deltagerindeks”.
Deltagerindekset er et unikt, tilfældigt nummer, du får tildelt, når du deltager i en anonym eksamen. Du får et nyt deltagerindeks, hver gang du skal til en anonym eksamen.
Indekset sikrer, at underviser og eksaminator ikke kender din identitet, men at vi stadig ved, hvem der har afleveret hvilke opgaver.
Du skal derfor ikke bekymre dig – selvom din opgave er anonym, kan vi altid identificere dig via deltagerindekset.
Senest en uge inden eksamensdagen får du en mail i din au-mailboks om, at din eksamen er klar i WISEflow.
I WISEflow vil du kunne finde:
Når du skal til skriftlig eksamen på universitet, skal du huske at medbringe:
*Mobiltelefonen er kun til totrinsbekræftelse, når du skal logge på WISEflow. Når du har logget på, skal du slukke din telefon og have den i en lukket taske.
Som forberedelse til din skriftlige eksamen er det en god idé at gennemgå følgende tjekliste:
Når du skal til skriftlig eksamen på universitetet, skal du bruge Device Monitor, der automatisk tager screenshots af din skærm under prøven.
Der er IT-medarbejdere til stede under eksamenen, hvis du får brug for hjælp fx med at hente eksamenssættet eller med at aflevere din opgave.
Når du sidder til eksamenen, har du ansvaret for at:
Hvis du får brug for hjælp under eksamen, må du altid gerne kontakte eksamensvagterne.
Det er forskelligt, hvilke hjælpemidler du må bruge, alt efter hvilken eksamen du skal til.
Se hvilke hjælpemidler du må bruge på kursets side i kursuskataloget.
Hvis du vil sætte tegninger/figurer ind i din eksamensbesvarelse, har du forskellige muligheder.
Du kan:
Du har mulighed for at skrive eksamen i hånden, hvis der er IT-problemer, eller hvis din computer bryder sammen.
Du skal aflevere din opgave som én samlet pdf inkl. eventuelle bilag.
Du afleverer din eksamensopgave ved at uploade den i WISEflow.
I din eksamensplan kan du se afleveringsfristen for din besvarelse. Eksamenssystemet lukker ned præcist ved afleveringsfristen, og det er uret i WISEflow, der er styrende.
For at din besvarelse kan blive godkendt, skal den afleveres inden fristen for eksamen. Derfor er det en god idé at aflevere i god tid, så du har tid til at løse eventuelle uforudsete problemer.
Når du har afleveret, vil du kunne se en kvittering i WISEflow på, at din aflevering er afleveret til tiden. Husk at tjekke din kvittering for at være sikker på, at du har afleveret korrekt.
Hvis ikke du afleverer til tiden, har du brugt et eksamensforsøg.
Hvis du ikke har kunnet aflevere på grund af noget, der ikke er din egen skyld, kan du søge om dispensation.
Sådan søger du om dispensation
Så snart din karakter er tastet i eksamenssystemet, vil du kunne se den, enten ved at logge på mitstudie.au.dk eller ved at logge på STADS. Din karakter bliver tastet senest på den dag, hvor fristen for bedømmelse er fastsat til. Du kan se fristen for bedømmelse i eksamensplanen.
Du har ikke krav på at få feedback på din eksamen.
Men du altid meget velkommen til at kontakte den kursusansvarlige for at høre, om der er mulighed for at få feedback. Du finder navn og kontaktoplysninger på kursusansvarlig i kursuskataloget.