Dimission FAQ

Kan jeg tilmelde flere end 3 gæster?

Nej, hver dimittend kan tilmelde maks tre gæster.

Hvis en anden studerende kun tager 1 gæst med, må jeg så have ekstra gæster med?

I må gerne dele jeres gæstepladser med andre dimittender. Dette aftales indbyrdes.

Gæstepladser kræver en tilmelding af en dimittend. I behøver ikke give besked til studieadministrationen, hvis I låner gæstepladser ved hinanden.

Må jeg have mit lille barn med, han er kun 2 år og optager ikke en stol?

Alle deltagere skal have en billet - også små børn. Vi skal overholde reglerne fra brandtilsynet, og de kræver, at vi kender det præcise antal personer der deltager. 
 

Jeg har ikke fået en kvittering for at jeg har tilmeldt mig. Kan I bekræfte, jeg er det?

Tjek om kvitteringen er i din spam- mappe på din mail. Hvis den ikke er modtaget, har du højst sandsynligt skrevet forkert mailadresse på din tilmelding. 

Du kan også logge ind på Eventværk og tjekke din tilmelding. Ellers kontakt Studieservice.  

Jeg er usikker på, hvor mange gæster jeg har angivet. Hvordan kan jeg se det?

Du kan desværre ikke se på din kvittering, hvor mange gæster du har tilmeldt. Kontakt studieservice. 

Jeg bliver ikke færdig med min uddannelse inden dimissionen, fordi jeg mangler at tage et enkelt kursus/en enkelt eksamen, som jeg først tager efter afholdt dimission. Må jeg deltage sammen med mine medstuderende alligevel?

Nej, dimissionen er kun for dem, der har afsluttet hele uddannelsen. Du får en invitation til næste arrangement, hvis du har afsluttet din uddannelse på det tidspunkt. 

Jeg tilmeldte mig dimissionen, men bestod ikke min sidste eksamen inden dimissionen. Reeksamen afvikles først efter afholdt dimission. Må jeg deltage sammen med mine medstuderende alligevel?

Ja, det må du godt, men dit navn vil ikke blive læst op. 

Hvordan aflægges lægeløftet?

Dimittenderne kaldes op foran publikum under ceremonien i Aulaen. Her læser Dekanen lægeløftet højt, hvorefter hun giver dimittenderne hånd derpå én efter én. 

Tilmeldingsfrist

Du kan tilmelde dig dimissionen fra d. 10.-24. april 2026. 

Du må meget gerne skrive til os, hvis du efter tilmeldingen finder ud af, at du ikke kan deltage alligevel.