Studiegrupper og læsemakkere

Studiegrupper på Medicin

For langt de fleste studerende er det en fordel at have en eller flere at læse sammen med. Især i starten af uddannelsen, hvor du skal lære dig selv, dine studiemønstre og uddannelsen at kende. 

Derfor bliver i fra starten af studiet inddelt i studiegrupper.
 

Tutorerne danner de første grupper

Det er jeres tutorer som inddeler jer i grupper til at starte med, når du begynder på medicinstudiet. De sikrer sig, at du kommer i gruppe med nogen fra dit hold, og at alle nye studerende kommer i en gruppe. 
 

Retningslinjer for studiegrupper

Du beholder som udgangspunkt din studiegruppe gennem hele første og andet semester på bacheloren, hvor du også har undervisning på det samme hold. Men hvis gruppen fx finder ud af, at I gerne vil dele jer op, så må I gerne det. 

Efter tredje semester bliver i fordelt på hold påny, og det er op til dig og din studiegruppe, om I vil fortsætte sammen, eller om I vil finde en ny studiegruppe. 

Resten af studiet er du og dine medstuderende selv ansvarlige for at finde sammen i studiegrupper. 

Der kan maksimalt være 10 studerende i en studiegruppe. 

Tilmeld din studiegruppe på 3. og 6. semester

Er du i en studiegruppe, skal du huske at tilmelde din studiegruppe samtidig med, at du tilmelder dig undervisningen. Så gør vi, hvad vi kan, for at I kommer på samme hold.

Du kan tilmelde din studiegruppe på 3. og 6. semester. Der er ingen begrænsning på, hvor mange studerende, der kan være i en studiegruppe. Du kan dog maks tilmelde 10 studerende via STADS. 

Fristen for at tilmelde din studiegruppe er den samme frist som for at tilmelde dig undervisningen (1.-5. maj og 1.-5. november). 


Tilmelding via STADS

Tilmelding af studiegruppe foregår i STADS selvbetjening. 

Der behøver kun at være én tilmelding pr. studiegruppe, så det er nok, hvis én fra gruppen tilmelder alle medlemmer gruppen.


I skal tilmelde studiegruppen på 3. og 6. semester

I skal tilmelde jeres studiegruppe forud for 3. og 6. semester, da vi laver ny holdfordeling på disse semestre. 

På 6. semester kan det blive nødvendigt at dele nogle læsegrupper op for at få holdene til at passe. Skulle det ske, deler vi som udgangspunkt de største grupper.


Eksempler:

I er på 2. semester i foråret 2026 og skal tilmelde jeres studiegruppe for det kommende semester:

  • senest 5. maj 2026 skal I tilmelde jeres studiegruppe 3. semester for efteråret 2026.

I er på 5. semester i foråret 2026 og skal tilmelde jeres studiegruppe for det kommende semester:

  • senest 5. maj 2026 skal I tilmelde jeres studiegruppe 6. semester for efteråret 2026.

Mangler du en læsegruppe eller læsemakker?

Hvis du af en eller anden grund står uden læsemakker, og gerne vil have en, skal du selv prøve at finde en medstuderende eller en gruppe at læse sammen med. 

Du kan fx prøve at efterlyse en læsemakker i jeres årgangs Facebookgruppe, eller forhøre dig til undervisningen, om der er nogle der vil læse sammen. Tidligere har FADL også stået for at hjælpe studerende, som mangler en læsemakker, med at finde hinanden. Prøv at tage kontakt til FADL og hør mere om deres tilbud.