Ophold i almen medicin på Klinik og Sygdomslære 3

Overblik

Som en del af kurset Klinik og Sygdomslære 3 på kandidatuddannelsen i medicin deltager du i et 3-ugers kursus i almen medicin. Undervisningen består af både teoretisk undervisning på Aarhus Universitet og klinisk undervisning i en lægepraksis.

Sådan får du en praksisplads

Afdelingen for Almen Medicin på AU tildeler dig en praksis til klinikopholdet.

Vi indgår hvert semester aftaler med lægepraksisser i hele Region Midtjylland. Praksisserne kan derfor variere fra semester til semester.

Du får en mail med oplysninger om din praksisplads. Vi sender oplysningerne ud, så snart vi har dem. Derfor får nogle besked tidligere end andre. Du kan forvente at have fået besked senest 4 uger før kurset starter. 
 

Mødetidspunkt under praksisopholdet

Mødetiden i lægepraksis er som udgangspunkt kl. 8–16.

Du skal kontakte din kontaktperson eller tutorlægen i din praksis i god tid inden opholdet starter for at aftale det præcise mødetidspunkt. 
 

Fravær under praksisopholdet

Bliver du syg eller har andet fravær under dit ophold, kontakter du din kontaktperson eller tutorlægen i din praksis. 


Transport

Du skal selv arrangere transport til og fra lægepraksissen.

Nogle praksisser ligger langt fra Aarhus, og der kan være op til 2,5 timers transport hver vej.

Du kan få refunderet dine transportudgifter, hvis din praksis ligger uden for Aarhus. 

Læs mere om transportrefusion her

Sådan gør du, hvis du selv vil finde en praksis - opdatering på vej

Skal du have almen medicin i efteråret 2026?

AU har indgået aftaler så alle studerende kan komme i almen praksis, og derfor er vi nødt til at lukke for muligheden for at lave en aftale selv (opdateret d. 02.06.2026)

 

Til studerende som skal have almen medicin forår 2027 eller senere:

Vi er ved at opdatere proceduren for, hvordan du skal gøre, hvis du selv har fundet en plads hos en praktiserende læge. Siden her vil blive opdateret med en vejledning i august 2026. 

Vær opmærksom på, at det ikke er muligt selv at finde og indgå aftale med en praksis til det korte klinikforløb i almen praksis, som er en del af Klinik 1 og Sygdmslære 1 på 1. semester af kandidatuddannelsen.