Vi siger fra

På AU lægger vi stor vægt på, at vi behandler hinanden med respekt og ordentlighed, og vi siger fra over for chikane, mobning, vold og diskrimination i alle former. Ingen bør udsættes for dette.

Det er frygteligt for den, som rammes, og kan få vidtrækkende konsekvenser. Universitetet skal være en god ramme for alle studerende og ansatte. Vi har et fælles ansvar for at skabe et positivt og velfungerende studie- og arbejdsmiljø.

Hvert år ser vi det helt uacceptable, at der er tilfælde, hvor studerende oplever chikane, mobning, vold eller diskrimination – ikke mange, men hver situation er én for meget. Oplever du, at nogen opfører sig uacceptabelt over for dig, er der nogen, du kan henvende dig til. AU opfordrer dig til at søge hjælp og vejledning.

Du har forskellige muligheder. Du kan gå til din studievejleder. Du kan også søge rådgivning hos Studenterrådets Retshjælp. Derudover kan din institutleder, studieleder eller andre ansatte på dit institut også hjælpe dig. Du kan henvende dig i fortrolighed, uanset hvem du henvender dig til.

Eksempler på uacceptabel adfærd:

  • Vold
  • Trusler om vold
  • Alle former for chikane, for eksempel seksuelt betinget chikane
  • Mobning
  • Diskrimination i alle former

Se uddybende eksempler og definitioner


Der er desuden disse muligheder for at få hjælp og vejledning: