Bachelorprojekt på 5. semester

Bachelorprojekt på medicin

Når du skal skrive bachelorprojekt, skal du vælge om du vil:

  • skrive bachelorprojekt på 10 ECTS (og derudover vælge et valgfag på 5 ECTS)

eller 

  • skrive et empirisk bachelorprojekt på 15 ECTS, hvor du også er en del af et forskningsprojekt


Du kan skrive bachelorprojektet alene eller i gruppe på op til 3 personer. 

Bachelorprojektet bedømmes som en skriftlig opgave uden mundtligt forsvar. Afleveringsfristen for bachelorprojektet fremgår af den gældende eksamensplan. 

Læs mere om de forskellige typer af bachelorprojekter herunder og i kursuskataloget

Formalia og krav

De formelle krav til bachelorprojekterne finder du i kursuskataloget
 

Format-detaljer der ikke står i kursuskataloget

På forsiden af bacheloropgaven skriver du:

  • antal anslag (incl. blanktegn)
  • opgavens titel
  • den/de studerendes navn, studienr.
  • vejleders navn.

Bachelorprojekt 10 ECTS

Du skal tilmelde dig 10 ECTS-bachelorprojektet, som du normalt tilmelder dig kurser i perioden for undervisningstilmelding
 

Vælg og prioritér bachelorprojektemnerne

Når du tilmelder dig, skal du vælge og prioritere mellem en række mulige bachelorprojektemner: 

  • Du prioriterer inde i STADS, mens du tilmelder dig.
  • Du skal huske at prioritere alle bachelorprojektemnerne. 
     

Oversigt over bachelorprojektemnerne

Bachelorprojektemnerne er: 

Biokemi i sundhed og sygdom
Biomembraner
Folkesundhed
Genetik og epigenetik
Hypertension: From molecule to patient management
Infektion og inflammation
Klinisk translationel forskning, fra grundvidenskab til klinisk anvendelse
Neuroscience

I starten af december/juni vil du kunne se i STADS, hvilket bachelorprojektemne, du har fået.

Din tilmelding er bindende.
 

Du får tildelt en vejleder

Vejlederen til dit bachelorprojekt får du tildelt, når undervisningen i dit bachelorprojektemne går i gang.
 

Hvornår starter undervisningen?

I de første 4 uger af semesteret får du undervisning i dit valgfag. Når de 4 uger er gået starter undervisningen i bachelorprojektemnerne, og du får tildelt din vejleder. 

 

Bachelorprojekt 15 ECTS

Hvis du gerne vil lave et empirisk bachelorprojekt, skal du byde ind på et af de projekter, som forskningsmiljøerne på medicin udbyder.

Oversigt over empiriske projekter for E24 .
 

Sådan gør du

Sådan gør du, hvis du ønsker at være en del af et empirisk bachelorprojekt:

  1. Du tager kontakt til den kontaktperson, der står på bachelorprojektet i oversigten og laver en aftale om forløbet.
  2. Når du har lavet en aftale tilmelder du dig projektet inden tilmeldingsfristen
  3. Tilmeldingen foregår ved, at du udfylder denne formular.

Bemærk, at fristen for tilmelding ligger før den almindelige undervisningstilmelding.

  • Se den aktuelle frist i boksen "Tilmeldingsfrister". 


Vær opmærksom på

  • Din tilmelding til empirisk bachelorprojekt er bindende.
  • Health Studieservice tilmelder dig i STADS og sender en kopi af formularen til din vejleder.
  • Det er kun muligt at byde ind på de projekter, som er i oversigten - du kan ikke selv indgå aftaler med andre vejledere uden for disse projekter.

Læs generelt om det empiriske bachelorprojekt i kursuskataloget  

Hvis du ikke består Bachelorprojektet første gang

Du tilmelder dig 2. eller 3. eksamensforsøg på bachelorprojektet på samme måde, som alle andre kurser på bacheloruddannelsen i medicin. 

Eksamen består både ved 2. og 3. eksamensforsøg af en forbedring af opgaven.

Sådan tilmelder du dig 2. eller 3. eksamensforsøg
 

Vejledning ved 2. og 3. eksamensforsøg

Til dit 2. og 3. eksamensforsøg kan du få 1 times vejledning uanset hvad grunden er til, at du ikke bestod. 

Med i den time skal du regne din vejleders forberedelse. 

Du vælger selv, om du vil bruge tiden på fx face-to-face-vejledning, vejledning på mail, Skype m.m.

Du beholder den samme vejleder som ved 1. forsøg, og du skal selv tage kontakt til din vejleder igen.

Hvis din vejleder har mulighed for at give mere end én times vejledning må han/hun gerne det. Men du kan ikke forvente mere end en times vejledning. 

Frister

Tilmelding til 10 ECTS bachelorprojekt

  • 1.- 5. november for undervisning i forårssemesteret

  • 1.- 5. maj for undervisning i efterårssemesteret


Tilmelding til 15 ECTS bachelorprojekt

  • Mandag d. 29. april for efterårssemesteret 2024 
  • Mandag d. 30. oktober for forårssemesteret 2024


Aflevering af bachelorprojekt

  • Medio december (vintereksamen)
  • Primo juni (sommereksamen)

Find den nøjagtige afleveringsdato i din eksamensplan.